Gejrfuglen

Publiceret d. 17. aug. 2011

Jørgen Terp Laursen
 

I 2010 udkom Halberg & Gregersens smukke og fagligt set fremragende bog: "Vorsø - et fristed for naturen". Undertegnede var forfatter til afsnittet om øens pattedyr. Desværre var sideantallet begrænset, kendskabet til Vorsøs pattedyr er ellers godt og vil derfor blive uddybet med denne artikel.

I det følgende beskrives, hvad der er registreret af pattedyr på Vorsø frem til medio 2011 på grundlag af feltiagttagelser inkl. sporfund, journaloptegnelser, fældefangst af småpattedyr og undersøgelse af uglegylp.

Feltstationen på Vorsø, okt. 2007. Foto: J. T. Laursen.
  

Artsliste med kommentarer

Muldvarp (Talpa europaea) synes ret almindelig, om end kun 18 fund i perioden 1986-1997. Senest set i november 2006, juli 2010 og maj 2011. Der er fundet 4 i natuglegylp (tabel 2). Arten er også fundet på Vorsø Kalv (Kjærgaard, 1985).

Dværgspidsmus (Sorex minutus) er ikke iagttaget på øen, men muligvis overset, idet 5 er fundet i gylp fra natugle og slørugle fordelt på 4 indsamlinger.

Almindelig spidsmus (Sorex araneus) er almindelig på baggrund af 47 fund i uglegylp (tabel 2), fældefangster og dødfund. Kjærgaard fangede 10 individer på Vorsø i 1984. Muligvis den eneste spidsmusart på Vorsø.

Vandspidsmus (Neomys fodiens) findes næppe på Vorsø, der ikke byder på egnede levevilkår for arten. To fundet i sløruglegylp indsamlet d. 20.12.2004 er formentligt fanget på fastlandet.

Vester Dam på Vorsø, nov. 2005. Foto: J. T. Laursen.
  

Flagermus (Chiroptera sp.) er ret almindelige med over 75 obs. i perioden 1985-2011. Flagermus overvintrer antagelig i flere af øens hule træer og måske på lofter, stenmure o.a. Flere gange er en lille art set fouragere over vandet ved Vester Dam - måske vandflagermus (Myotis daubentoni). En større art blev set hænge på stenvæg ved hønsehuset d. 15.10.2006

Sydflagermus (Eptesicus serotinus). En blev fundet død d. 10.7.2011 på loftet i laboratoriet.

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus/sensu stricto). En blev fundet død i en bygning d. 17.7.2010 og 4 fundet døde d. 10.7.2011 i laboratoriet. Fundene indikerer, at arten måske anvender laboratoriet som fast opholdsted.

Langøret flagermus (Plecotus auritus) er angivet fundet bag skab inde i hus d. 18.8.1991 og op til to set inde i laden d. 12.-24.7.1995.

Rødmus (Clethrionomys glareolus) er ikke iagttaget på Vorsø, men muligvis overset, idet 3 er fundet i uglegylp. Antagelig indslæbt fra fastlandet, trods øens gunstige levevilkår for arten.

Mosegris (Arvicola terrestris) er almindelig eller endda meget almindelig skønnet ud fra antallet af "skud". Ca. 10 pct. af byttedyrene i gylp fra natugle og slørugle var mosegris (tabel 2). Det er en usædvanlig stor andel for disse uglearter (Laursen, 2006) og vidner om mosegrisens talrighed på Vorsø. Arten er også registreret på Vorsø Kalv og Langø (Kjærgaard, 1985).

Sydmarkmus (Microtus arvalis) er ikke iagttaget på Vorsø, men 8 er fundet i uglegylp i perioden 1980-2003. Den er formentlig indslæbt fra fastlandet, da øen ikke byder på egnede levevilkår for denne art.

Nordmarkmus (Microtus agretis), taget i fælde 2007. Foto: J. T. Laursen.
  

Nordmarkmus (Microtus agretis) er almindelig, men i tilbagegang, grundet øget vegetationstæthed. Fældefangster indikerer, at arten er fortrængt til de nu kun få græsarealer uden træ- og buskvegetation. I 2006 blev der kun fanget få individer i kystregionen ved Vejrstationen. I 1984 blev 48 markmus fanget på Vorsø, Kalven og Langøerne (Kjærgaard, 1985).

Dværgmus (Micromys minutus) er meget almindelig og formentligt det hyppigste pattedyr på Vorsø. Træffes især i græsvegetation langs stier og skovbryn samt omkring øens vandhuller. Reder er fundet flere steder på øen. Dværgmusen er kendt for i nogle år at optræde i stort antal, hvilket blev iagttaget på Vorsø i oktober 1984, hvor der på Vorsø, Kalven og de tre Langøer blev fanget i alt 361 dværgmus (263 individer) i løbet af en uge (Kjærgaard, 1985).

Skov-/halsbåndmus (Sylvaemus sylvaticus/S. flavicollis). Ingen af de to arter er registreret med sikkerhed på Vorsø, men 16 fundet i uglegylp i perioden 1980-2004 er enten skovmus eller halsbåndmus. Der er gunstige levemuligheder for i hvert fald halsbåndmusen på øen.

Brun rotte (Rattus norvegicus) er almindelig og udbredt. Den gør sig især bemærket ved hønsehuset og i laden. I årene 1987-2007 er der fanget 225 individer, som alle er målt (totallængde) mens enkelte er vejet. Den længste målte 46 cm (12.2.1991) og den maksimale vægt var 394 g (8.11.2002). Den hårde vinter 2009/10 tog livet af mange rotter. Rotterne søger især til beboelsen om efteråret (tabel 1). I perioden fra november til marts er der fortrinsvis tale om voksne dyr, på andre årstider både unge og ældre dyr. Der er fundet depot med skrubtudser og hønseæg fortæret af rotter. Uglerne nyder godt af rotterne, d. 22.4.1980 blev 12 rotteunger fundet i en natuglekasse, der indeholdt 5 natugleunger.

Tabel 1: Fangst af brun rotte i hønsehus på Vorsø, pr. ca. 15 døgn fordelt på antal og gennemsnitlig kropslængde af indfangne dyr (n = 225).
  

Husmus (Mus musculus) er forsvundet. Indtil landbruget blev nedlagt på Vorsø omkring 1980 var husmusen vistnok almindelig udbredt. Vores viden om dens forekomst på Vorsø er dog begrænset til få konkrete observationer; d. 9.-10.10.1979 blev 11 fanget i fælder og d. 5.4.1980 blev 18 individer fanget i en kornsæk og aflivet. Arten er ikke fundet i undersøgelsen af 226 byttedyr fra uglegylp indsamlet på Vorsø i perioden 1980-2006 (tabel 2). Kjærgaard (1985) fangede et individ af formen Mus musculus musculus i 1984. Fundene indikerer, at husmusen antagelig er uddød på Vorsø. Artens forsvinden skyldes sandsynligvis, at landbruget er ophørt, at adgang til bebyggelsen er begrænset og måske især, at den formentlig bliver udkonkurreret af brun rotte. På øen Hjem er husmusen også forsvundet, efter man ophørte med at drive landbrug. Arten er på landsplan i stor tilbagegang (Laursen, 2005).

Hare (Lepus capensis) er fåtallig. Trods påfaldende få notater, er den dog fast beboer på Vorsø, om end den voldsomme tilgroning har forringet artens levevilkår.

Egern (Sciurus vulgaris) synes at være en tilfældig gæst. Den 12.10. 2006 blev et rødbrunt individ set ved stationen.

Ræv (Vulpes vulpes) er almindelig. Der er 498 observationer fra perioden 1986-2003. Arten blev første gang fundet ynglende på Vorsø omkring 1980. Den ses især på den ret kuperede Vorsø Kalv, hvor den har ynglet og måske yngler endnu. Her kan ræven uden frygt for tidevandet anlægge stabile grave, og sådanne blev fundet i 1984 og 1991. Den tiltrækkes endvidere af kalvens lave græsvegetation, som formentligt huser en god bestand af nordmarkmus. Rundt langs Vorsø´s kyster og strandenge ses talrige fodspor fra ræv. Den præderer ynglefugle som ænder, vadefugle og terner i kystområderne, og området kunne ellers huse en langt større bestand af disse strandengsfugle. Rævens udnyttelse af fuglene i kystregionen forstærkes formentlig pga. det ringe fødeudbud af mus i øens skove. Ræven er endvidere set med byttedyr som blåmusling, fisk, fasan, rotte og i 1990 med et rålam. Desuden er den set plyndre en skovskaderede. I skarvernes yngletid færdes ræven ofte i kolonien i håb om at finde en unge, der er faldet ud af reden. Interessant nok har den kun en sjældent gang forgrebet sig på øens høns. Rævens mobilitet og de geografiske forhold betyder, at der jævnligt - særlig i isvintre - sker udveksling af ræve mellem Vorsø og fastlandet. I 1990 blev skab konstateret hos en ræv på Vorsø.

Skoven på Vorsø, nov. 2005. Foto: J. T. Laursen.
  

Grævling (Meles meles) er ret almindelig. Der var 114 sporfund på Vorsø i perioden 1986-1997; i 1982 blev en grævlingegrav set på Vorsø Kalv og i 1984 blev en grævlingehvalp observeret. Først i 1986 blev grævlingen iagttaget på Vorsø og i 1988 blev det første gravkompleks fundet i Østerskoven, hvor arten siden har holdt til. I 1995 var her 8 beboede huller, i 2002 var der 18 og i 2006 var omkring 30-36. Gravene er anlagt på ret flad jord og nær ved kysten. Gravevirksomheden har bevirket, at der er dannet et kuperet område, hvor nye grave med tiden er blevet anlagt. Dermed har grævlingerne rådet bod på øens mangel på skovskrænter, som normalt vælges til anlæggelse af gravkomplekser. På baggrund af antal beboede huller synes grævlingen at trives godt på Vorsø, og i 2011 er der igen observeret grævlingegrave på Vorsø Kalv. En udveksling af dyr fra fastlandet finder formentligt sted.

Brud (Mustela nivalis) har en ukendt status. 14 obs. i perioden 1985-1992; heraf blev to fanget i musefælder i 1984. Herefter kendes ingen fund.

Mink (Mustela vison) har en ukendt status. To fundet døde og ilanddrevet på østkysten d. 17.-18.3 1991.

Lækat (Mustela erminea) har en ukendt status; d. 2.4.1980 blev en set på jagt efter rotter i laden og d. 3.4.1988 blev en fundet ihjelbidt, hvilket er de eneste sikre fund på Vorsø.

Husmår (Martes foina) er formentligt ret almindelig. Sporfund er iagttaget over hele øen og på gårdloftet ses konstant ekskrementer. Den har tilsyneladende aldrig forgrebet sig på øens høns. To mår blev set på rottejagt ved hønsehuset d. 4.1.1996. Takket være øens mange hule træer og rige fødemuligheder har husmåren gode livsbetingelser på Vorsø, men den ses ikke så ofte som tidligere.

Rådyr (Capreolus capreolus) er almindelig. 5 dyr blev set i 1984, heraf en rå med 3 lam (Kjærgaard, 1985). Se nærmere omtale hos Halberg & Gregersen (2010).

Sika (Sika nippon) er tilfældig gæst. Eneste fund er et dyr set i vinteren 1983/84 (Kjærgaard, 1985).

Spættet sæl (Phoca vitulina) er relativ sjælden med blot 11 fund fordelt på 18 individer i perioden 1983-1997. Enkelte sæler har rastet på øen.

Tabel 2: Pattedyr etc. fundet i uglegylp på Vorsø og undersøgt af forfatteren.
  

De særlige naturforhold på Vorsø   

Vorsø har status som et naturreservat, der skal udvikle sig på naturens præmisser. Det betyder formentlig, at hele øen gradvist tager form af tæt og urskovsagtig løvskov med et smalt kystnært strandengsbælte. Hvis Vorsø fortsat udvikler sig således, vil det antagelig få betydelige negative konsekvenser for pattedyrfaunaen mht. udbredelse, artsfordeling og bestandstæthed.

Tilgroningen vil medføre, at nordmarkmusen formentligt vil uddød og harens levevilkår vil gradvis blive stærkt forringet. Den tætte underskov med små lysninger, tuer og pletvise græsarealer er derimod optimal for den lille dværgmus, der i dag er særdeles talrig på øen.

Det er overraskende, at en åbenlandsart som sydmarkmus, der foretrækker områder med lav græsvegetation, er registreret med hele 8 individer fundet i uglegylp fordelt over 3 år i perioden 1982-2003. Vi kan måske ikke helt udelukke, at sydmarkmusen har levet på Vorsø, men den gør det næppe mere. Indtil 1979 blev ca. 15 ha dyrket, herefter ophørte landbrugsdriften. En direkte følge af denne udvikling er formentlig, at husmusen nu er uddød på øen.

Sammensætningen af pattedyrfaunaen på Vorsø (tabel 3) har mange ligheder med, hvad der er fundet på andre danske småøer, men også nogle overraskelser.

Det er kendt fra flere danske småøer (bl.a. husmus på Anholt, mosegris på Agersø og Skarø), at totalt fravær af en eller flere konkurrerende arter begunstiger de tilstedeværende arters muligheder for at kolonisere nye landskabstyper, som ikke er tilgængelige på fastlandet, hvor konkurrencen generelt er større pga. større artsdiversitet.

Nogle arter, der er almindelige på fastlandet, findes tilsyneladende ikke på Vorsø. Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at hverken rødmus eller halsbåndmus er registreret på Vorsø, der ellers byder disse to "skovarter" gode levevilkår.

De småpattedyr, som findes på øen, har tilsyneladende endnu ikke formået at udnytte fraværet af disse to musearter. Det kan skyldes, at tilgroningen af Vorsø er sket over en kort tidsperiode, så dyrene endnu ikke har kunnet tilpasse sig nye landskabstyper, men også, at ingen af de tilstedeværende arter foretrækker skovbiotoper.

Vorsø er som helhed ret fattig på mus og spidsmus - og naturskoven er næsten uden mus!

Tabel 3: Samtlige pattedyrarter registreret på Vorsø i perioden ca. 1980-2011. Statusændringer vurderet på basis af iagttagelser, fældefangster og vegetationsudviklingen. (*) = kun fundet i uglegylp.
  

Muligheder for forskning

Med baggrund i øens forhistorie har vi en enestående mulighed for at overvåge udviklingen i småpattedyrfaunaen på Vorsø. Det kan gøres ved fældefangster over en årrække med henblik på, at følge uddøen og indvandring af arter, bestandssvingninger i relation biotopændringer m.m.

Trods den meget store feltaktivitet på Vorsø mangler vi i øvrigt stadig en grundig kortlægning af øens flagermusarter vha. flagermusdetektor.

Referencer

Halberg, K., & J. Gregersen, 2010: Vorsø - et fristed for naturen. - Eigil Holms Forlag.

Kjærgaard, J., 1985: Undersøgelse af pattedyrfaunaen på Vorsø. - Gejrfuglen 21 (2): 54-59.

Laursen, J. T., 2005: Er husmusen (Mus musculus) i stærk tilbagegang? Bestandsudvikling i Danmark 1896-2004 på grundlag af forekomst i uglegylp. - Flora og Fauna 111 (2): 39-48.

Laursen, J. T., 2006: Danmarks Ugler. - Apollo Books.