Torsdag d. 6. okt. 2011, kl. 19.30 på Sølyst
  

I april 2011 besøgte Hanne og Søren Højager den portugisiske ø, Madeira, der ligger 630 km vest for Marokkos kyst og er noget større end Bornholm.

Madeira byder på masser af vandretursmuligheder, dels langs de berømte vandingskanaler - de såkaldte levadaer - dels langs kysten. Levadaturene er i den lettere ende, da stigningerne er yderst moderate, dog kræver de, at man ikke lider af højdeskræk. Helt modsat er kyststierne, hvor der kan være særdeles voldsomme stigninger, og hvor konditionen ofte bliver sat på alvorlige prøvelser.

Søren Højager vil denne aften vise billeder fra turene på øen, herunder et udvalg af øens specielle flora og fauna samt supplere med forskellige ferietips.

madeira pontadesaolourenco 2011 04 soerenhoejager
Vandresti på Ponta de São Lourenco mod Madeiras østligste spids. I baggrunden øgruppen Ilhas Desertas, som også var et af ekskursionsmålene.