Temamøde lørdag d. 2. marts 2013 på Naturhistorisk Museum Aarhus
   

Rasmus Ejrnæs: Hvordan kan vi vide om tabet af biodiversitet er standset?

Forvaltning, pleje, beskyttelse og fredning af naturen er alle begrundet med at biodiversiteten er i tilbagegang. Men hvordan kan vi egentlig vide om biodiversiteten er i tilbagegang, og hvordan kan vi vide hvilke arter og levesteder, som klarer sig fint og hvilke som er truede? Det er umuligt at overvåge alt, så hvad skal vi vælge at overvåge? I indlægget vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål med udgangspunkt i erfaringerne fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og kendskabet til eksisterende data fra såvel professionelle som amatører.

2012 05 05 norddjurs glatved soerentolsgaard
Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) ved Glatved Strand, 5. maj 2012. Foto: S. Tolsgaard.

  
Bjarne Søgaard: Statens naturovervågning

Med implementeringen af det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af den terrestriske natur. Specielt har internationale forpligtelser med hovedvægten på EU's direktiver, herunder Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet høj prioritet i programmet. Overvågningen blev indledningsvist gennemført i et samarbejde mellem stat og amter, men er fra 2010 udført i samarbejde mellem Miljøministeriet og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
EU´s naturdirektivers primære sigte er at sikre biologisk mangfoldighed gennem bevarelse af udvalgte arter og naturtyper. For at dokumentere tilstand og udvikling af disse skal medlemslandene hvert 6. år indrapportere bevaringsstatus baseret på et overvågningsprogram. For NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er det væsentligste formål at vurdere bevaringsstatus og udviklingen for naturtyper og arter i Danmark.
 

Lars Eg Hoppe: Kommunernes naturovervågning – hvordan har naturen det?

Kommunen fører, i henhold til naturbeskyttelsesloven, tilsyn med de beskyttede naturområder. Tilsynene har flere formål: at registrere og afgrænse naturområdernes udbredelse, at registrere naturforholdene på arealerne og at tilse overholdelse af loven. Aarhus Kommune blev i 2011 færdig med at føre første gangs tilsyn med de terrestriske naturområder, og der foreligger nu et egentligt billede af naturens tilstand i kommunen. I arbejdet med en naturkvalitetsplan for Aarhus Kommune opstiller kommunen mål for arealernes naturtilstand og prioritering i naturplejen. Indlægget fra Aarhus Kommune vil tage udgangspunkt i arbejdet med den terrestriske naturovervågning, resultatet herfra og de forventede fremtidige prioriteringer i arbejdet med at sikre biodiversiteten i kommunen. Naturregistreringerne ligger i naturdatabasen, som kan tilgås via miljøportalen www.miljoeportal.dk.

  
Per Hartvig: Flora Danica

Atlas Flora Danica er en rudenetskartering af de danske karplanter udført i perioden 1992-2010 inspireret af botaniske atlasprojekter i Storbritannien og Sverige fra 1970’erne og fremefter. Undersøgelsen er baseret på en grundig inventering af 1300 jævnt fordelte 5x5-ruder ud af de ca. 2228 ruder, landet kan opdeles i efter UTM-nettet. For hver rude udarbejdes en planteliste, hvor hvert fund registreres med en nøjagtighed på ca. 100m. Vanskeligt bestemmelige taxa dokumenteres ved belæg, og i gennemsnit er hver femte angivelse kontrolleret af specialist. Feltarbejdet udføres på frivillig basis af fritidsbotanikere. Undersøgelsen dokumenterer udbredelsen af ca. 3000 taxa med udbredelseskort for ca. 1800, hvor tilstedeværelsen angives som præsens eller absens i de 1300 referenceruder. Indlægget vil især fokusere på undersøgelsens relevans for naturovervågning i Danmark.

Thomas Secher Jensen: Pattedyr kom på banen.

Pattedyr har været en noget overset dyregruppe i henseende til folkelig interesse: De ses sjældent, er sky og overvejende nataktive. Dansk Pattedyratlas, der kørte en indsamlingsfase fra 2000-2003 og publiceredes i 2007, forsøgte ud over indsamlingen af valide data at højne befolkningens interesse for pattedyrarterne. Takket være en generøs bevilling fra Aage V. Jensens Fonde blev der ansat to fuldtidsbeskæftigede i tre år. Disse personer samt en styringsgruppe, der bl.a.  repræsenterede alle forskningsinstitutioner beskæftiget  med pattedyrforskning, havde kontakten til offentligheden. Der kunne indsendes skemaer over observationer, indtales telefon- og mailbeskeder, sendes fotos af observationer af dyrene og spor eller sportegn efter dem. Desuden blev der oprettet et korps af frivillige kvadratundersøgere, der især røgtede musefælder, men også indsendte andre observationer. Andre dyregrupper som hvaler og flagermus fik derimod overvejende fagbehandling.
  

Irina Levinsky: Moderen til de danske naturatlasser – nu i tredje generation

Det er tyve år siden, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sidst gennemførte en atlaskortlægning af de danske fugles udbredelse. Dengang (1993-96) - såvel som ved den allerførste atlaskortlægning (1971-74) - var kortlægningen baseret på over 1000 frivillige DOFmedlemmers aktive medvirken. DOF’s første og andet danske fugleatlas var banebrydende mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, forvaltning og formidling.  Hertil kommer, at DOF’s første atlas kom til at danne skole for en lang række af efterfølgende naturhistoriske atlas vedr. bl.a. padder og krybdyr, karplanter, svirrefluer, dagsommerfugle, pattedyr, fisk og nu senest svampe. Tiden er nu inde til det tredje danske fugleatlas, som for øjeblikket er under forberedelse. Feltarbejdet vil foregå i 2014-17, og resultaterne vil blive publiceret i 2019. Alt sammen finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. Timingen af atlasset passer ikke blot med, hvor lang tid der gik mellem det første og andet atlas, men også med bl.a. et nyt europæisk atlas. European Bird Census Council (EBCC) arbejder således på at udarbejde anden version af et europæisk atlas. Den første version fra 1997 bygger på data fra 1980’erne, og det er tiltrængt med en opdatering, der tillige søger at forbedre rapporteringen fra Østeuropa. Det forventes, at The EBCC Atlas of European Breeding Birds II vil blive publiceret i 2019. Resultaterne af det danske Atlas III vil kunne indgå direkte i dette værk.
   

Tobias Frøslev: Danmarks svampeatlas 2009-2013

Danmarks Svampeatlas har kørt siden starten af 2009 og afsluttes ved udgangen af 2013. I den periode vil svampeentusiaster i hele landet have bidraget med mere end 250.000 observationer, som har gennemgået validering af fagmykologer. Dertil kommer en pulje på mere end 150.000 af re-validerede ældre fund fra rødlister, personlige databaser, etc. Alle data er tilgængelige og søgbare for offentligheden efter indlægning i basen.
Svampe er gode indikatorer for mange typer værdifuld natur, men byder generelt på nogle udfordringer for naturforvaltere - både fordi de er svære at artsbestemme og fordi man kan ikke regne med at de er fremme, når man har afsat tid til feltundersøgelser. Derfor vil svampeatlasdata ofte være et værdifuldt supplement eller måske den primære kilde til at danne sig et overblik over et områdes mykologiske naturværdier. Jeg vil demonstrere det avancerede indlægningsinterface, samt mulighederne for at søge og få præsenteret i data.

Thomas Eske Holm: Naturbasen: Folkelig naturovervågning

Hjemmesiden www.fugleognatur.dk’s omdrejningspunkt er Naturbasen, hvor der i mere end 10 år er er indsamlet observationer af dyr, planter og svampe. Med 7-8000 daglige besøgende, og næsten 20000 registrerede brugere, er det den mest besøgte hjemmeside om natur i Danmark. Jeg vil fortælle om sidens tilblivelse og vise hvordan den integrerer artsbestemmelse med dataindsamling. Endvidere vil jeg fortælle om, hvordan vi bl.a. gennem mobile applikationer og kvalitetssikring til stadighed gør de indsamlede data mere præcise og valide, og dermed anvendelige i forskning og forvaltning af den danske natur.

Peter Søgaard: Satellitregistrering af invasive arter

Aarhus Kommune, Natur og Miljø har gennemført intensiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo siden 2006 på de kommunale arealer. Der har også været krav til bekæmpelse på private arealer, men kendskabet til udbredelsen her har været begrænset. Derfor har Natur og Miljø fået foretaget en satellitregistrering af alle bjørnekloforekomster i hele kommunen. Resultatet af  satellitregistreringen er en detaljeret GIS-baseret kortoversigt over alle matrikler, hvor der fandtes ikke-bekæmpede bjørneklobestande på tidspunktet for satellitoverflyvningen.
Foredraget vil give en kort introduktion til teknikken, og ellers koncentrere sig om de overvejelser, der er gjort forud for registreringen, fordele og ulemper ved metoden i relation til den praktiske bekæmpelse og myndighedsarbejdet samt fremtidige muligheder for anvendelse af teknikken til naturregistrering og overvågning.

   

Philip Francis Thomsen: DNA-baseret naturovervågning

Levende organismer udskiller DNA til det miljø de lever i. Dette DNA kan indsamles i miljøprøver, isoleres og analyseres. I løbet af det sidste årti, er det tværfaglige forskningsfelt Environmental DNA (eDNA) således opstået. Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk naturovervågning og forvaltning.
Ferskvandsprøver på størrelse med et snapseglas kan bruges til at påvise fx truede og sjældne arter omfattet af international beskyttelse og tilmed give et billede af bestandsstørrelsen i en sø. Desuden er det muligt at afdække søers totale biodiversitet af padder og fisk. For nylig har det også, for første gang, vist sig muligt at detektere fisk og hvaler fra marine vandprøver. De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af biodiversitet og naturressourcer. I foredraget vil jeg give et indblik i eDNA og fokusere på vores arbejde med akvatiske økosystemer.

2008 07 17 thisted vorupoer soerentolsgaard
Klokkelynghede ved Vorupør i Nationalpark Thy, 17. juli 2008. Foto: S. Tols-gaard.  


Knud Erik Nielsen:
Kvælstop og terrestrisk natur – hvad viser overvågningen af de terrestriske naturtyper?

Siden overvågningen af den terrestriske natur startede i 2004 er der for alvor skabt et fagligt grundlag for at dokumentere tilstand og udvikling hos forskellige naturtyper. Dataindsamlingen er nøje beskrevet i en række tekniske anvisninger som sikrer sammenlignelige, kvalitetssikrede og repræsentative data. Over-vågningen skal fastlægge naturtypernes tilstand samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling - sammenfattet i begrebet ”bevaringsstatus”. Ud over at kunne vurdere bevaringsstatus er der også åbnet mulighed for at undersøge helt nye forskningsspørgsmål og dermed øge vores viden om den terrestriske natur. Der bliver indsamlet data for en række generelle vegetations- og jordbundsindikatorer for de fleste naturtyper samt nogle specifikke indikatorer for enkelte andre naturtyper så som vand- og næringsstofdata for kildevæld og mosetyper. Hos klittens naturtyper samt de våde klokkelyngheder er der sket nogle markante ændringer, men generelt kan det konkluderes, at der ikke er sket store ændringer i de målte indikatorer siden 2004. Det skal dog ses på baggrund af, at naturtyperne var påvirkede af øget næringsstofbelastning, invasive arter, ændret udnyttelse, dræning samt klimaforandringer længe inden overvågningen startede i 2004. Der er dog indikationer på, at kvælstofdepositionen er faldende målt ved et faldende indhold af kvælstof i lav og mos, mens problemet med invasive arter ser ud til at være stigende.
  

Michael Leth Jess: Overvågning som et led i et dansk miljømålssystem

Naturovervågning er en forudsætning for forvaltning ikke en luksus for nørder og samlere. Med eksempler fra andre sektorer og vores nabolande vil oplægs-holderen beskrive hvordan overvågning skal integreres i tankerne om Naturplan Danmark og kommunerne som den primære varetager af naturinteresserne.