Gejrfuglen

Publiceret d. 11. jan. 2014

Jørgen Terp Laursen
   

D. 1. aug. 2012 blev forfatteren kontaktet af en nabo til en gård i landsbyen Borre ved Tange Sø, hvor der var set adskillige flagermus. I en efterfølgende samtale med gårdejeren blev det meddelt, at han havde bemærket og talt de mange flagermus, hvilket vakte interesse af flere årsager.

Det er velkendt, at nogle flagermusarter kan tage ophold i boliger, der benyttes som vinter- og/eller sommerkvarter, det gælder bl.a. dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) og sydflagermus (Eptesicus serotinus) (Jensen, 1993), hvoraf den førstnævnte er ret almindelig og blandt vore mindste flagermus, men der er så vidt vides kun sparsomme oplysninger om kolonistørrelser hos dværgflagermus i Danmark, og også biotopvalg og udflyvningsadfærd fra opholdsstedet har interesse at få belyst. Gården blev derfor besøgt og undersøgt for flagermus d. 3. aug. 2012.
   

Metode

Gården ligger i udkanten af et løvskovsområde med marker. Omkring gården er der fritstående ældre løvtræer og i nærheden en fugtig eng med vældskrænt, hvor der ofte er set fouragerende flagermus. D. 3. aug. var en lun, vindstille og solrig dag og således optimal for optælling af flagermus. Undersøgelsen fandt sted kl. 21.00-22.40, hvor to personer (en observatør og én, som gjorde notater) var stationeret ca. 8-10 m fra den husgavl, hvorfra flagermusene de foregående dage var set forlade bygningen. Flagermusene blev også registreret vha. flagermusdetektor.

Tabel 1. Ud- og indflyvning af dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), iagttaget på gård i Borre ved Tange Sø, 3. aug. 2012, angivet i 5-min. intervaller.
   

Adfærd og resultater

Gårdejerfamilien oplyste, at de mange flagermus blev opdaget i kraft af deres antal, musepibende lyde samt fund af ekskrementer på loftet. Ved nærmere eftersyn blev nogle få flagermus observeret inde på loftet. De øvrige talrige flagermus kunne vi i forbindelse med udflyvningen se, idet de kom frem mellem sternbrædder og ud mellem sprækker i stuehusets endegavl.

Gårdejeren oplyste, at han også havde set flagermusunger krave op ad den udvendige husmur. Det kunne underbygges ved, at der blev fundet to døde dværgflagermus - en voksen og en unge - fastklemt i vegetationen under et af udflyvningsstederne.

Der blev optalt 157 udflyvende og 5 indflyvende dværgflagermus (tabel 1). Den første forlod bygningen kl. 21.39 og de sidste (2 eks.) kl. 22.23. Udflyvningen skete således i løbet af 44 min., hvoraf 92 % i løbet af blot 29 min. Det fremgår endvidere, at de første flagermus vendte tilbage til opholdsstedet efter kort tids fouragering og endda før de sidste havde forladt stedet.

En større art - formentligt sydflagermus - blev set flyve ud fra bygningen på samme sted som dværgflagermusene. Der var tale om enkeltindivider henh. kl. 22.04, 22.06, 22.08, 22.14 og 22.16.

Resultaterne viste også, hvor vigtigt det er, at flagermus har fri passage for ind- og udflyvning til deres opholdssted, så de eksempelvis undgår kollision mod træer og buske.

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus); fundet død under udflyvningssted i Borre, 3. aug. 2012. Foto: J. T. Laursen.
   

Diskussion

Meget overraskende blev man i 1980'erne opmærksom på, at dværgflagermusen faktisk omfatter to arter. I 1983 fik de navnene dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) og pipistrelflagermus (Pipistrellus pygmaeus); de forekommer begge i Danmark (Baagøe & Ahlén, 2001), sidstnævnte har dog nu ifølge Baagøe & Jensen (2007) det latinske navn Pipistrellus pipistrellus. Disse to arter er vanskelige at adskille fra hinanden og kendes kun på forskelle i lydfrekvens. Dværgflagermus høres bedst ved 55-58 kHz og pipistrelflagermus, der i Danmark især forekommer i Sydjylland, bedst ved 45 kHz. I denne undersøgelse antages der at være tale om dværgflagermus, bl.a set i relation til arternes ud-bredelsesforhold i Danmark.

Gårdejeren optalte d. 2. aug. 165 udflyvende flagermus, hvilket synes i god overensstemmelse med iagttagelserne d. 3. aug. (157 dværgflagermus og 5 sydflagermus). Det er muligvis kendetegnende, at de fleste flagermus hurtigt forlader deres opholdssted, når de skal ud og fouragere, i hvert fald forlod 92 % af dværgflagermusene opholdsstedet i løbet af 29 min. En koloni af brun-flagermus (Nyctalus noctula) med max. 77 individer blev fulgt over en årrække ved Brabrand Sø (Laursen, 2008). Her var den gennemsnitlige udflyvningstid 20 min.

Kolonistørrelser i huse kan være på nogle hundrede dyr (Jensen, 1993). Skotske undersøgelser viser, at der er stor forskel i kolonistørrelserne for de to arter. Medianstørrelsen for dværgflagermus er 203 (n = 40 kolonier) og for pipistrel-flagermus 76 (n = 33 kolonier) ifølge Swift et al. (2001). Sammenholdt hermed må kolonien i Borre betegnes som en mindre til middelstor koloni.

Swift et al. skriver videre, at de to dværgflagermus-arter primært tager ophold i bygninger, hvor hunnerne samles i større antal for at føde og opfostre deres 1-2 unger. Kolonierne, som kan flytte mellem flere opholdssteder i løbet af yngle-tiden, opløses ofte i første halvdel af august.

Dette adfærdsmønster afviger ikke fra, hvad der er iagttaget i Borre, hvor der også har været tale om en såkaldt ”barselsstue”. Her, i primo august, har ungerne formentligt ivrigt trænet deres flyvefærdigheder, idet de antagelig har været på jagt sammen med hunnerne.

Udflyvningssted for dværgflagermus på stuehus i Borre. Et hul antydes helt i kip og et andet i cementkanten tv. over en gren. Flagermusene opholdt sig især i den sydvendte del af bygningen. Foto: J. T. Laursen. 
   

Flagermus kan opsøge samme opholdssted i flere år. I andre tilfælde kan der blot være tale om et enligt årsbesøg. Omkring gården i Borre har man hverken i årene før eller i 2013 set andet end blot enkelte flagermus. Det kan overraske i betragtning af, at gården byder på optimale forhold for dværgflagermus og andre flagermusarter mht. opholdssted, biotop og fourageringsforhold. 

Undersøgelsen i Borre medførte i øvrigt, at gårdejeren fik et mere positivt syn på flagermus og gav udtryk for, at skulle kolonien igen finde vej til hans bolig, ville den være velkommen.
 

Referencer

Baagøe, H. J. & I. Ahlén, 2001: Dværgflagermusen opsplittet i to arter. - Flora og Fauna 107 (2+3): 47-52

Baagøe, H. J. & T. S. Jensen, 2007: Dansk Pattedyratlas. - Gyldendal

Jensen, B., 1993: Nordens Pattedyr. - Gads Forlag

Laursen, J. T., 2008: Koloni af Brunflagermus (Nyctalus noctula) ved Brabrand Sø 1998-2006. - Gejrfuglen 44 (2): 8-17

Swift, S., B. Boag, J. Armstrong & S. Armstrong, 2001: Relative abundance of 45 and 55 kHz pipistrelle bats in Perth & Kinross and Clackmannanshire. - Rapport. 10 s.