Publiceret d. 17. maj 2014

Bent Lauge Madsen
     

Klasefluen, vandsneppefluen eller Atherix har mange navne - og er samtidig et af de sjoveste insekter langs vore vandløb.

Hunnerne samler sig i overgangen mellem maj og juni i ”klaser” langs de jyske vandløb. Fænomenets "klassiske" form, der i mange værker er gengivet efter en tegning fra 1800-tallet, er en klase, der hænger i en stilk fra en gren, men den form, jeg næsten altid har set, er en flad hob på en gren eller under en bro. Den ligner resterne af en svalerede fra sidste år - med mindre man kommer tæt på, så kan man se, at den består af fluer.

Til trods for, at klasefluen faktisk er ret udbredt langs jyske vandløb, har kun få set den - som med så mange andre dyr handler det om at have øje for den: Se efter under broer ved åer og bække!

2010 06 16 laurbjerg lilleaa blmadsen
Klase af Atherix ibis-hunner hængende under bro over Lilleå v. Laurbjerg, 16. juni 2010. 
    

Hanner og hunner af klasefluen kommer frem fra pupperne i maj; sidst i maj og først i juni samler de drægtige hunner sig i hobe på broer og træer, altid over det frie vandspejl, men kun i varmt og stille vejr midt på dagen. Forsøg, jeg lavede bl.a. i Nørreå ved Ålum bro for få år siden, viste, at de tiltrækkes af feromoner: Hvor en hun sætter sig, kommer snart flere, til tider i en sådan fart, at man bogstavelig kan se hoben vokse: 500-1000, eller endnu flere, er ikke ualmindeligt i en enkelt hob, og ved store åer kan der være flere hobe - ved Amtmand Hoppes Bro ved Langå har jeg således set 13 hobe med sværmende fluer på en god juni-dag.

2009 06 04 noerreaa aalum blmadsen
Nærbillede af Atherix ibis-hunner, mens en hvid æghob ses midt i billedet, Nørreå v. Ålum, 6. juni 2009.
    

Fluerne hager sig fast i hinanden, idet fødderne er tæt besat med meget små kroge. De bliver hurtigt sløve, men kan dog holde sig i live i flere dage. De hvide ægklumper presses ud og ligger mellem de døde og halvdøde hunner. En enkelt flue kan producere ca. 500 æg, som klækkes i løbet af 10-15 dage, afhængig af temperaturen.

Der er en del myter knyttet til klasefluen; en er, at fluehoben fungerer som en varmende rugemaskine, men nej, temperaturen inde i hoben følger den ydre temperatur, de tyndhudede, nyklækkede larver er dog formentlig beskyttet mod udtørring inde i klumpen. En anden sejlivet myte, gentaget i den allernyeste litteratur, er, at de små larver lever af deres døde mødre. Det passer dog heller ikke: Dels har jeg aflivet denne myte gennem en række observationer og forsøg (Madsen, 2010; 2012), dels kan de med deres specialiserede munddele slet ikke udnytte den faste substans, som deres døde, tørre mødre udgør. 

2009 06 13 blmadsen
Nyklækkede larver af Atherix ibis søger mod vandløbets sand- og grusbund.
     

Larverne forlader snart den døde fluehob og bogstavelig talt regner ned i vandløbet, især i de mørke timer, hvilket måske nedsætter faren for, at de vil ende i gabet på små ørreder, der står parat til at fange, hvad de får øje på af drivende smådyr. Den voksende, grønne larve lever nede i grusbunden, hvor den fungerer som en levende injektionssprøjte: Med sine kanyleformede munddele udsuger den orme og insektlarver. 

Hvorfor samler hunnerne af klasefluen sig mon i hobe? Et svar kan være, at det beskytter mod rovdyr, fx fugle - og Atherix ibis hobene skulle være ganske velsmagende, hvis man tør tro på gamle beretninger om amerikanske indianeres spisevaner. Men jeg har aldrig set hobe, der bærer præg af at være plyndret af fugle. En anden forklaring kan muligvis være fænomenet mimicry: De stribede fluer ligner visse aggressive, sociale hvepse, og de flyver til og omkring hoben i et mønster, der endda minder om hvepsenes flyvemønster. I et enkelt tilfælde har jeg dog set en vandmyreløve spise løs af æggene.

2007 05 31 klostermoelle mossoe blmikkelsen
Han af Atherix ibis med karakteristisk farvet bagkrop, Klostermølle v. Mossø, 31. maj 2007. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen.
    

Klasefluen (Atherix ibis) har i øvrigt en nær slægtning, Ibisia marginata, som muligvis lever i Danmark, men endnu ikke er konstateret her. Dens hunner samles ligeledes i hobe, men kun for derefter at lægge æggene på undersiden af elleblade, der rager ud over vandet; der skal angiveligt kunne være op til 100 hobe på et blad, men hunnerne forlader æggene, når de er lagt. Denne art er værd at kigge efter!

Atherix ibis er hidtil kun fundet i Jylland, aldrig på Øerne, trods meget intensive faunaundersøgelser i forbindelse med miljøovervågningen. Dette fravær er mærkeligt, da der tilsyneladende er mange vandløb på Øerne, især på Fyn, der kunne være egnede levesteder. Men muligvis er den ikke i stand til at krydse selv så smalt et havområde som Lillebælt?

Der kan læses meget mere om klasefluen i forfatterens øvrige artikler om emnet; PDF-filer kan rekvireres via: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it


Tak til Bettina Lykke Mikkelsen for anvendelse af foto; artiklens øvrge fotos er taget af Bent Lauge Madsen.
   

Referencer

Madsen, B. L., 2010: Biologiske iagttagelser og udbredelse i Danmark af Atherix ibis. - Flora og Fauna 115: 99-113

- 2012: Biological studies on adult water snipe fly, Atherix ibis: old myths and new facts. - Aquatic Insects 34: 91-102.

Wikipedia, [2014]: Athericidae. - en.wikipedia.org