Gejrfuglen

Publiceret d. 11. juni 2014

Jan Kjærgaard & Søren Tolsgaard
   

På lysåbne, sandede pletter i plantager og heder kan man ofte iagttage den almindelige vejhveps (Anoplius viaticus) - den kan dog være ret vanskelig at få et ordentligt kig på, for den er konstant i bevægelse med skiftevis løben og små flyveture, mens følehornene hele tiden kører op og ned..

Alm. vejhveps (Anoplius viaticus) nyder solen på en kokasse - eller afventer den mon en edderkop? Fuglsang Hede, 6. april 2009. Foto: S. Tolsgaard.
 

Er man heldig at se den sidde stille et øjeblik, registrerer man en ca. 1,5 cm lang, slank hveps med vingerne foldet fladt hen over ryggen. Det meste af dyret er sort, bortset fra karakteristiske, rødorange felter på bagkroppen.

Der er en god grund til at vejhvepsen er i konstant bevægelse, den skal nemlig sikre næste generation, idet den ligesom mange andre semi-sociale hvepse har yngelpleje. Vejhvepsene (Pompilidae) er specialiserede i at fange edderkopper, byttet lammes med et stik i brystet og slæbes til et åbent sandområde, gerne en sydvendt skrænt, der er egnet som ynglelokalitet. Hunnen graver derpå edderkoppen ned i en gang i sandet og lægger et æg på den, hvorpå gangen lukkes - og hun begiver sig ud efter endnu et bytte. Edderkoppen er ikke dræbt, kun lammet, så den holder sig frisk. Når ægget klækker og larven kommer frem, udsuger den først sin ”madpakke” og æder siden resten, hvorefter den forpupper og siden forvandler sig.

T.v.: Vejhvepsen har fanget en alm. bjørneedderkop (Trochosa terricola). Foto: Anna Kjærgaard Kristiansen. T.h. Vejhveps i færd med at grave en ynglegang i sandet. Foto: S. Tolsgaard.
     

Vi har ca. 50 arter af vejhvepse i Danmark, hvoraf Anoplius viaticus er en af de største og almindeligste, og da den overvintrer som voksen, kan den træffes omtrent hele året, mens vore øvrige vejhvepse-arter kun optræder henover sommeren. De fleste arter har røde partier på bagkroppen, mens enkelte har hvide partier eller er helt sorte. Vor største vejhveps er den sjældne Eoferreola rhombica, som har specialiseret sig i at jage mariehøneedderkoppen (Eresus sandaliatus) og for nylig blev genfundet af Ole Fogh Nielsen (2011) ved Højkol - den var ellers ikke registreret i Danmark siden 1952.

Episyron rufipes - en vejhveps med hvide pletter og delvis røde ben; Vesterlyng (NWZ) 1. juli 2009. Foto: S. Tolsgaard.
    

Hele det nordiske (inkl. det danske) samlingsmateriale af vejhvepse er i de senere år blevet gennemgået af den svenske hymenopterolog Johan Abenius (2014), som fortsat arbejder på en større publikation om denne familie, hvilket har bidraget til øget interesse for disse meget oversete hvepse. Den hidtil eneste gennemgang af de danske vejhvepse (Nielsen, 1907) er således over hundrede år gammel og stærkt forældet. 

Tak til Søren Toft for bestemmelse af bjørneedderkop. 
    

Referencer

Abenius, J., [2014]: Nordiska vägsteklar, Pompilidae. - www.slu.se

Fugleognatur, [2014]: Vejhvepse (Pompilidae). - www.fugleognatur.dk

Nielsen, J. C., 1907: Pompilidae (Vejhvepse). - Danmarks Fauna bd. 2: 47-59

Nielsen, O. F., 2011: Vejhvepsen Eoferreola rhombica (Christ, 1791) genfundet i Midtjylland. - Entomologiske Meddelelser 79: 141-142