Torsdag d. 10. jan. 2013, kl. 19.30 på Naturhistorisk Museum

(Bygning 1141 i BioX-lokalerne)
   

Hanne og Søren Højager har besøgt den spanske atlanterhavsø Tenerife. Øen byder på masser af muligheder for vandreture, dels i det centrale vulkanområde, som er toppet af Spaniens højeste bjerg, den aktive vulkan Teide, og dels langs kysten.

tenerife teide 2012 soerenhoejager 1
Vulkanen Teide (3.718 m) udspyr stadig ildelugtende svovldampe. Foto: Søren Højager. 

   

Vulkanturene byder på et meget specielt og goldt landskab, der ikke uden grund er blevet anvendt i science fiction film. Helt anderledes er kyststierne, hvor der kan være særdeles frodige bevoksninger med indslag af indførte kaktus.

Søren Højager vil denne aften vise billeder fra besøget på Tenerife, herunder et lille udvalg af øens specielle flora og fauna, samt supplere med forskellige ferietips.

 

Torsdag d. 6. dec. 2012, kl. 19.30 på Naturhistorisk Museum

(Bygning 1141 i BioX-lokalerne)
   

Traditionen tro holder ØBF julemøde, hvor der bydes på gløgg og guf...

Der vil være lejlighed til at fremvise billeder fra årets naturoplevelser (max. 50 billeder pr. deltager; medbringes på USB eller DVD), og der afholdes konkurrence om årets bedste billeder.

2012 fotokoncurrence


Der konkurreres i 3 kategorier og kun i egne digitalfotos:

1. Billeder med øjne
2. Billeder uden øjne
3. Sjove billeder.

Man må højst deltage med 3 fotos i hver kategori. Fotos til konkurrencen mailes senest 3. dec. til Søren Brandt:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

  
- Kom og vær med til en hyggelig aften!

 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 

 

Torsdag d. 22. nov. 2012, kl. 19.30 på Naturhistorisk Museum

(Bygning 1141 i BioX-lokalerne)
 

Søren Brandt har besøgt Estland flere gange for at se på naturlig nord-europæisk natur. Landet er på størrelse med Danmark og både klima og landskab minder om det danske.

Søren Brandt vil denne aften vise billeder fra sine ture til et land, hvor traner og storke er lige så almindelige som solsorte i Danmark. Der vil også blive lagt op til en snak, om ØBFs medlemmer kan hjælpe med til at holde øje med, om den østjyske natur bliver mere naturlig med de nye ”naturplaner”.

Arrangør: ØBF


2010 sweden skaane veratolsgaard

 

Torsdag d. 29. marts 2012, kl. 19.30 på Sølyst
   

Vi skal have tømt vores rum med ting og sager inden 1. april.
   

Har du derfor lyst til at hente gamle numre af Gejrfuglen eller andre medlemsblade, som vi i tidens løb har fået i bytte fra andre foreninger, så mød op og hjælp os med at tømme rummet. Resten vil desværre blive kørt til forbrænding. Bestyrelsen har sikret sig 2 sæt af hvert nummer af Gejrfuglen fra 1969 til 2010.

Der vil også være mulighed for at byde på gamle bøger, som vi har samlet. Foreningen giver kaffe og kage og vi håber ved samme lejlighed at kunne tage en snak om, hvordan vi igen får gang i ekskursionerne i Østjylland.

ØBF's medlemmer er desuden inviteret til at deltage i et tilsvarende DOF-arrangement på Sølyst, tirdag d. 27. marts:

http://dofoj.dk/ture-og-moeder/
    

2012 03 14 aarhus moesgaard soerentolsgaard 2
Vår-krokus i Moesgård Slotspark, 14. marts 2012. Foto: S. Tolsgaard.

2012 03 14 aarhus moesgaard soerentolsgaard
Honningbi på guldstjerne; Moesgård Slotspark, 14. marts 2012. Foto: S. Tolsgaard.

2012 03 12 favrskov loejstrupskov soerentolsgaard
Skovskarnbasser med forårsfornemmelser; Løjstrup Skov, 12. marts 2012. Foto: S. Tolsgaard.

 

Lørdag d. 17. marts 2012, kl. 10-17 på Sølyst
   

Som tidligere meddelt er Aahus Kommune i færd med at lukke naturcentrene Ørnereden og Sølyst.

ØBF har i mange år - ligesom flere andre grønne foreninger - flittigt anvendt faciliteterne på Sølyst, men det er desværre slut nu. Vi har opbygget et lager på Sølyst, især bestående af overskydende materiale af Gejrfuglen og en del faglitteratur, som vi vil benytte anledningen til at afvikle.

Derfor holder vi åbent hus, hvor man kan forsyne sig med ældre numre af Gejrfuglen, ligesom der vil være mulighed for at erhverve sig billige eller gratis bøger fra lageret. Der vil desuden være lejlighed til at diskutere ØBF's fremtid sammen med de fremmødte, såsom behovet for at finde foredragslokaler, mulighederne for at videreføre Gejrfuglen, etc.
   

Referencer

23/9 2011: Sølyst og Ørnereden skal nedlægges. - Gejrfuglen.dk

   
2012 03 01 aarhus hoejbjerg soerentolsgaard
Foråret er så småt i gang: Dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus) på Erantis i Forsthaven, 1. marts 2012. Foto: S. Tolsgaard.

 
More Articles...