Gejrfuglen

Publiceret d. 9. marts 2013

Søren Tolsgaard

  
Som det ofte er hændt, fik vi meget tiltrængt nogle relativt lune og solrige dage omkring begyndelsen af marts, hvor foråret syntes i skred: Erantis og krokus sprang ud, ihvertfald på lunere pletter, og de allertidligste insekter blev lokket frem, især honningbier og humlebier var hurtigt i aktivitet. Mange vekselvarme dyr, som også ses i det tidlige forår, forbliver dog uomgængeligt i dvale nogle uger endnu, indtil vejret er mere pålideligt.

Honningbi på erantis, Højbjerg, 5. marts 2013. Foto: S. Tolsgaard.
 

For vinteren vender jo ofte tilbage med bidende kulde, som det netop i år blev tilfældet en uge inde i marts: Dagene længes og vinteren strenges, som den sønderjyske salmedigter Brorson skrev. Dog er det nu til at øjne en ende på en vinter, som har været usædvanlig lang, idet sneen jo allerede lagde sig tidligt i december.
 

Mere om vore vilde bier..

Jeg vil benytte anledningen til at anbefale det nye hæfte af Natur og Museum, der handler om vore vilde bier, skrevet af Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont, som begge arbejder intensivt med den danske bifauna. Vi har knap 300 arter af vilde bier i Danmark, der omfatter et vidt spektrum af former, farver og størrelser, enlige og sociale arter, ofte med stærkt specialiseret levevis, idet nogle arter er snævert knyttet til en bestemt værtsplante, mens adskillige arter snylter hos andre bier. Vore største arter er de velkendte humlebier, som forfatterne har beskrevet mere detaljeret i et tidligere nummer af Natur og Museum, men vore vilde bier omfatter også bl.a. gravebier, vejbier, blodbier, murerbier, bladskærerbier og hvepsebier, for blot at nævne nogle af de større og mere velkendte grupper.

Hæfterne giver et fint overblik over de danske bier. De er begge rigt illustreret med farvefotos af mange arter, hvilket giver god mulighed for bestemmelse til slægt eller familie. Artsbestemmelse er derimod ofte en vanskeligere sag, idet mange arter ligner hinanden, og hertil kræves et mere grundigt studium eller ekspertbistand, men i de senere år har stadig flere givet sig i kast med vore bier og hvepse, hvilket er glædeligt, da denne gruppe længe har været forsømt blandt vore hjemlige entomologer.

Bierne er vigtige bestøvere for mange blomsterplanter, men deres ofte højt specialiserede levevis har endvidere medført, at mange arter er i farezonen i kulturlandskabet, og det er derfor tiltrængt og vigtigt, at der gøres en indsats for at beskytte de truede arter.
   

Referencer 

Arndal, S., [2013]: Hans Adolf Brorson - Arkiv for Dansk Litteratur

Dupont, Y. L. & H. B. Madsen, 2010: Humlebier - Natur og Museum, 49, 1.

Madsen, H. B. & Y. L. Dupont, 2013: Vilde bier - Natur og Museum, 52, 1. 

Natur og Museum trykkes af Naturhistiorisk Museum Aarhus og kan rekvireres via museets E-butik. 

Temamøde lørdag d. 2. marts 2013 på Naturhistorisk Museum Aarhus
   

Rasmus Ejrnæs: Hvordan kan vi vide om tabet af biodiversitet er standset?

Forvaltning, pleje, beskyttelse og fredning af naturen er alle begrundet med at biodiversiteten er i tilbagegang. Men hvordan kan vi egentlig vide om biodiversiteten er i tilbagegang, og hvordan kan vi vide hvilke arter og levesteder, som klarer sig fint og hvilke som er truede? Det er umuligt at overvåge alt, så hvad skal vi vælge at overvåge? I indlægget vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål med udgangspunkt i erfaringerne fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og kendskabet til eksisterende data fra såvel professionelle som amatører.

Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) ved Glatved Strand, 5. maj 2012. Foto: S. Tolsgaard.

  
Bjarne Søgaard: Statens naturovervågning

Med implementeringen af det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af den terrestriske natur. Specielt har internationale forpligtelser med hovedvægten på EU's direktiver, herunder Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet høj prioritet i programmet. Overvågningen blev indledningsvist gennemført i et samarbejde mellem stat og amter, men er fra 2010 udført i samarbejde mellem Miljøministeriet og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
EU´s naturdirektivers primære sigte er at sikre biologisk mangfoldighed gennem bevarelse af udvalgte arter og naturtyper. For at dokumentere tilstand og udvikling af disse skal medlemslandene hvert 6. år indrapportere bevaringsstatus baseret på et overvågningsprogram. For NOVANAs delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er det væsentligste formål at vurdere bevaringsstatus og udviklingen for naturtyper og arter i Danmark.
 

Lars Eg Hoppe: Kommunernes naturovervågning – hvordan har naturen det?

Kommunen fører, i henhold til naturbeskyttelsesloven, tilsyn med de beskyttede naturområder. Tilsynene har flere formål: at registrere og afgrænse naturområdernes udbredelse, at registrere naturforholdene på arealerne og at tilse overholdelse af loven. Aarhus Kommune blev i 2011 færdig med at føre første gangs tilsyn med de terrestriske naturområder, og der foreligger nu et egentligt billede af naturens tilstand i kommunen. I arbejdet med en naturkvalitetsplan for Aarhus Kommune opstiller kommunen mål for arealernes naturtilstand og prioritering i naturplejen. Indlægget fra Aarhus Kommune vil tage udgangspunkt i arbejdet med den terrestriske naturovervågning, resultatet herfra og de forventede fremtidige prioriteringer i arbejdet med at sikre biodiversiteten i kommunen. Naturregistreringerne ligger i naturdatabasen, som kan tilgås via miljøportalen www.miljoeportal.dk.

  
Per Hartvig: Flora Danica

Atlas Flora Danica er en rudenetskartering af de danske karplanter udført i perioden 1992-2010 inspireret af botaniske atlasprojekter i Storbritannien og Sverige fra 1970’erne og fremefter. Undersøgelsen er baseret på en grundig inventering af 1300 jævnt fordelte 5x5-ruder ud af de ca. 2228 ruder, landet kan opdeles i efter UTM-nettet. For hver rude udarbejdes en planteliste, hvor hvert fund registreres med en nøjagtighed på ca. 100m. Vanskeligt bestemmelige taxa dokumenteres ved belæg, og i gennemsnit er hver femte angivelse kontrolleret af specialist. Feltarbejdet udføres på frivillig basis af fritidsbotanikere. Undersøgelsen dokumenterer udbredelsen af ca. 3000 taxa med udbredelseskort for ca. 1800, hvor tilstedeværelsen angives som præsens eller absens i de 1300 referenceruder. Indlægget vil især fokusere på undersøgelsens relevans for naturovervågning i Danmark.

Thomas Secher Jensen: Pattedyr kom på banen.

Pattedyr har været en noget overset dyregruppe i henseende til folkelig interesse: De ses sjældent, er sky og overvejende nataktive. Dansk Pattedyratlas, der kørte en indsamlingsfase fra 2000-2003 og publiceredes i 2007, forsøgte ud over indsamlingen af valide data at højne befolkningens interesse for pattedyrarterne. Takket være en generøs bevilling fra Aage V. Jensens Fonde blev der ansat to fuldtidsbeskæftigede i tre år. Disse personer samt en styringsgruppe, der bl.a.  repræsenterede alle forskningsinstitutioner beskæftiget  med pattedyrforskning, havde kontakten til offentligheden. Der kunne indsendes skemaer over observationer, indtales telefon- og mailbeskeder, sendes fotos af observationer af dyrene og spor eller sportegn efter dem. Desuden blev der oprettet et korps af frivillige kvadratundersøgere, der især røgtede musefælder, men også indsendte andre observationer. Andre dyregrupper som hvaler og flagermus fik derimod overvejende fagbehandling.
  

Irina Levinsky: Moderen til de danske naturatlasser – nu i tredje generation

Det er tyve år siden, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sidst gennemførte en atlaskortlægning af de danske fugles udbredelse. Dengang (1993-96) - såvel som ved den allerførste atlaskortlægning (1971-74) - var kortlægningen baseret på over 1000 frivillige DOFmedlemmers aktive medvirken. DOF’s første og andet danske fugleatlas var banebrydende mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, forvaltning og formidling.  Hertil kommer, at DOF’s første atlas kom til at danne skole for en lang række af efterfølgende naturhistoriske atlas vedr. bl.a. padder og krybdyr, karplanter, svirrefluer, dagsommerfugle, pattedyr, fisk og nu senest svampe. Tiden er nu inde til det tredje danske fugleatlas, som for øjeblikket er under forberedelse. Feltarbejdet vil foregå i 2014-17, og resultaterne vil blive publiceret i 2019. Alt sammen finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. Timingen af atlasset passer ikke blot med, hvor lang tid der gik mellem det første og andet atlas, men også med bl.a. et nyt europæisk atlas. European Bird Census Council (EBCC) arbejder således på at udarbejde anden version af et europæisk atlas. Den første version fra 1997 bygger på data fra 1980’erne, og det er tiltrængt med en opdatering, der tillige søger at forbedre rapporteringen fra Østeuropa. Det forventes, at The EBCC Atlas of European Breeding Birds II vil blive publiceret i 2019. Resultaterne af det danske Atlas III vil kunne indgå direkte i dette værk.
   

Tobias Frøslev: Danmarks svampeatlas 2009-2013

Danmarks Svampeatlas har kørt siden starten af 2009 og afsluttes ved udgangen af 2013. I den periode vil svampeentusiaster i hele landet have bidraget med mere end 250.000 observationer, som har gennemgået validering af fagmykologer. Dertil kommer en pulje på mere end 150.000 af re-validerede ældre fund fra rødlister, personlige databaser, etc. Alle data er tilgængelige og søgbare for offentligheden efter indlægning i basen.
Svampe er gode indikatorer for mange typer værdifuld natur, men byder generelt på nogle udfordringer for naturforvaltere - både fordi de er svære at artsbestemme og fordi man kan ikke regne med at de er fremme, når man har afsat tid til feltundersøgelser. Derfor vil svampeatlasdata ofte være et værdifuldt supplement eller måske den primære kilde til at danne sig et overblik over et områdes mykologiske naturværdier. Jeg vil demonstrere det avancerede indlægningsinterface, samt mulighederne for at søge og få præsenteret i data.

Thomas Eske Holm: Naturbasen: Folkelig naturovervågning

Hjemmesiden www.fugleognatur.dk’s omdrejningspunkt er Naturbasen, hvor der i mere end 10 år er er indsamlet observationer af dyr, planter og svampe. Med 7-8000 daglige besøgende, og næsten 20000 registrerede brugere, er det den mest besøgte hjemmeside om natur i Danmark. Jeg vil fortælle om sidens tilblivelse og vise hvordan den integrerer artsbestemmelse med dataindsamling. Endvidere vil jeg fortælle om, hvordan vi bl.a. gennem mobile applikationer og kvalitetssikring til stadighed gør de indsamlede data mere præcise og valide, og dermed anvendelige i forskning og forvaltning af den danske natur.

Peter Søgaard: Satellitregistrering af invasive arter

Aarhus Kommune, Natur og Miljø har gennemført intensiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo siden 2006 på de kommunale arealer. Der har også været krav til bekæmpelse på private arealer, men kendskabet til udbredelsen her har været begrænset. Derfor har Natur og Miljø fået foretaget en satellitregistrering af alle bjørnekloforekomster i hele kommunen. Resultatet af  satellitregistreringen er en detaljeret GIS-baseret kortoversigt over alle matrikler, hvor der fandtes ikke-bekæmpede bjørneklobestande på tidspunktet for satellitoverflyvningen.
Foredraget vil give en kort introduktion til teknikken, og ellers koncentrere sig om de overvejelser, der er gjort forud for registreringen, fordele og ulemper ved metoden i relation til den praktiske bekæmpelse og myndighedsarbejdet samt fremtidige muligheder for anvendelse af teknikken til naturregistrering og overvågning.

Philip Francis Thomsen: DNA-baseret naturovervågning

Levende organismer udskiller DNA til det miljø de lever i. Dette DNA kan indsamles i miljøprøver, isoleres og analyseres. I løbet af det sidste årti, er det tværfaglige forskningsfelt Environmental DNA (eDNA) således opstået. Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk naturovervågning og forvaltning.
Ferskvandsprøver på størrelse med et snapseglas kan bruges til at påvise fx truede og sjældne arter omfattet af international beskyttelse og tilmed give et billede af bestandsstørrelsen i en sø. Desuden er det muligt at afdække søers totale biodiversitet af padder og fisk. For nylig har det også, for første gang, vist sig muligt at detektere fisk og hvaler fra marine vandprøver. De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af biodiversitet og naturressourcer. I foredraget vil jeg give et indblik i eDNA og fokusere på vores arbejde med akvatiske økosystemer.

Klokkelynghede ved Vorupør i Nationalpark Thy, 17. juli 2008. Foto: S. Tols-gaard.  

Knud Erik Nielsen: Kvælstop og terrestrisk natur – hvad viser overvågningen af de terrestriske naturtyper?

Siden overvågningen af den terrestriske natur startede i 2004 er der for alvor skabt et fagligt grundlag for at dokumentere tilstand og udvikling hos forskellige naturtyper. Dataindsamlingen er nøje beskrevet i en række tekniske anvisninger som sikrer sammenlignelige, kvalitetssikrede og repræsentative data. Over-vågningen skal fastlægge naturtypernes tilstand samt beskrive sammenhænge mellem påvirkninger, tilstand og udvikling - sammenfattet i begrebet ”bevaringsstatus”. Ud over at kunne vurdere bevaringsstatus er der også åbnet mulighed for at undersøge helt nye forskningsspørgsmål og dermed øge vores viden om den terrestriske natur. Der bliver indsamlet data for en række generelle vegetations- og jordbundsindikatorer for de fleste naturtyper samt nogle specifikke indikatorer for enkelte andre naturtyper så som vand- og næringsstofdata for kildevæld og mosetyper. Hos klittens naturtyper samt de våde klokkelyngheder er der sket nogle markante ændringer, men generelt kan det konkluderes, at der ikke er sket store ændringer i de målte indikatorer siden 2004. Det skal dog ses på baggrund af, at naturtyperne var påvirkede af øget næringsstofbelastning, invasive arter, ændret udnyttelse, dræning samt klimaforandringer længe inden overvågningen startede i 2004. Der er dog indikationer på, at kvælstofdepositionen er faldende målt ved et faldende indhold af kvælstof i lav og mos, mens problemet med invasive arter ser ud til at være stigende.
  

Michael Leth Jess: Overvågning som et led i et dansk miljømålssystem

Naturovervågning er en forudsætning for forvaltning ikke en luksus for nørder og samlere. Med eksempler fra andre sektorer og vores nabolande vil oplægs-holderen beskrive hvordan overvågning skal integreres i tankerne om Naturplan Danmark og kommunerne som den primære varetager af naturinteresserne.

I ØSTJYLLAND OG DET GAMLE VEJLE AMT - 1999-2012
Publiceret d. 11. jan. 2013 

Jørgen Terp Laursen
   

Med udgangen af 2012 har jeg feltmæssigt afsluttet min undersøgelse af rørhøgbestanden i Østjylland. Herefter forestår et større arbejde med at samle, bearbejde og publicere indsamlingsresultaterne.

Men jeg vil gerne have de sidste eventuelle supplerende oplysninger, som folk måtte ligge inde med fra hele undersøgelsesperioden, som kan være gemt i notesbøger.

Rørhøg (Circus aeroginosus), han med redemateriale. Foto: Per G. Henriksen.

Håber derfor på jeres hjælp:

- hvis du har kendskab til ynglepar eller han og hun set i yngletiden og evt. ungeproduktion.

- hvis du har kendskab til forladte rørhøg-lokaliteter.

- hvis du har mistanke om, at et par har opgivet ynglecyklus pga. af for høj vandstand, færdsel, konkurrence med andre fuglearter eller andre forstyrrelsesforhold.

- hvis du har kendskab til valg af føde, inkl. prædation af fuglereder, fx hættemågereder.

- hvis du kender personer, som måske ligger inde med viden om rørhøg fra Østjylland.
 

Oplysninger modtages senest d. 20. januar, men ikke oplysninger, der allerede er indtastet i DOF-basen.

Resultaterne af denne undersøgelse vil tilgå DOF Østjylland samt Østjysk Biologisk Forening, hvor rapporten forhåbentligt kan læses på hjemmesiderne. Har andre også interesse i oplysningerne, kan de kontakte mig.

Jeg vil gerne sige de mange bidragsydere gennem årene tak for deltagelse i projektet. Uden jeres hjælp havde det ikke været muligt at få et ”rimeligt billede” af rørhøgens yngleforhold i Østjylland.
   

Kontakt forfatteren

Jørgen Terp Laursen
Engdalsvej 81b
8220 Brabrand
Tlf: 86 26 12 96

Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Publiceret d. 14. dec. 2012
 

Fotos med øjne: Vestcanadisk elg (Alces alces andersoni). Jasper National Park (Alberta, Canada), 2012. Elgen finder en stor del af sin føde på bunden af søer, her er den fotograferet lige efter at have hentet en portion undervands-planter. Foto: Søren Højager.

Fotos uden øjne (tv): Askebarkbillegange ("barkrose"). Foto: Jens Maarbjerg.

Sjove fotos (th): Høkasse og kat med killinger. Foto: Jørgen Terp Laursen.

   
Referencer

Ravn, H. P., 2007: Mange askebarkbiller i år. - Videntjenesten.life.ku.dk

Wikipedia, [2012]: Moose. - www.wikipedia.org
   
Kontakt fotograferne

Søren Højager:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Jørgen Terp Laursen:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it  

Jens Maarbjerg:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Laursen, J. T., 2012: Aarhus Ådal til Brabrand Sø - kultur, natur, dyrelivet før og nu. Trykt på Forlaget KLIM: www.klim.dk - Bogen kan også købes via forfatteren: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it - 111 sider, 199 kr.

Søren Tolsgaard
   

Jørgen Terp Laursens langvarige engagement i naturen omkring Brabrand Sø har udmøntet sig i en ualmindelig smukt og rigt illustreret bog, der beretter om mange forskellige sider af områdets natur- og kulturhistorie.

Årslev ca. 1880, hvor der var tre storkereder på de stråtækte gårde. 

Fortællingen strækker sig fra ådalens dannelse under og efter sidste istid, til en redegørelse for det system af søer, åer og bække, som vi kender i dag. Jagt og fiskeri var det vigtigste livsgrundlag, indtil agerbruget dukkede op for omkring 3000 år siden. Også i de senere århundreder har der været udbredt jagt og fiskeri, og først i løbet af 1900-tallet er disse erhverv efterhånden blevet en fritidsbeskæftigelse. Der er fundet talrige spor fra de forgangne tider, såsom stenaldervåben og knogler fra urokse, elg, bjørn, bæver, sæler og hvaler. Særlig vægt lægges på de sidste 150 års lokalhistorie, skrøner om de gamle fiskere, om sivskæring og pilefletning, om livet i de små landsbyer: Åby, Gjellerup, Brabrand og Årslev, som gradvis er vokset sammen med Aarhus.

Endnu røgter de gamle fiskere deres ruser i Brabrand Sø.

Naturen har også stået for skud i denne proces, der har medført omfattende misrøgt og forurening af naturgrundlaget og drikkevandet, og derfor handler bogen også om indsatsen for at bevare en smuk og ren natur. Forfatteren formulerer krav til borgerne, politikerne og staten, for at ådalen kan bevares som et værdifuldt naturområde.

Skægmejse (Panurus biarmicus) på hjemmevant færd i rørskoven ved Brabrand Sø.

Først og fremmest fortæller bogen om dyrene, særlig om fuglene og de øvrige hvirveldyr, som lever i ådalen i vore dage. Forfatteren har indsamlet et stort kildemateriale, mange tabeller og fotografier, så værket er en enestående kilde til information om ådalens naturhistorie og en praktisk guide for naturelskere, som vil lære området bedre at kende.

Illustrationer fra bogen er anvendt med forfatterens tilladelse.

Publiceret d. 22. marts 2012
Søren Tolsgaard (red.)

11 medlemmer var fremmødt til generalforsamlingen på Sølyst. Jørgen Terp Laursen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var i overensstemmelse med foreningens love og gav derpå ordet til formanden, Søren Brandt.
   

Formandens beretning

Det er nu et år siden jeg overtog posten som formand fra Lars Skipper. I hans beretning sidste år startede han ud med at sige: ”Meget er sket siden sidst”, hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg desværre ikke sige det samme.

Efter en stormomsust generalforsamling, besluttede forsamlingen at fortsætte ØBF som en selvstændig forening. Der blev valgt 5 medlemmer til bestyrelsen, der af forskellige grunde hurtigt blev reduceret til 4 medlemmer. Som det dog fremgår af den på gejrfuglen.dk nylig udsendte orientering til medlemmerne, har bestyrelsen forsøgt at holde skruen i vandet i det sidste års tid.

Medlemmer

Jeg er faktisk i tvivl om hvor mange medlemmer foreningen har, fordi vi ikke har udsendt kontingentopkrævning i 2011, men mon ikke vi fortsat er omkring et par hundrede medlemmer.

Gejrfuglen og hjemmesiden

Som I nok har bemærket, er der ikke udkommet trykte numre af Gejrfuglen i 2011, og det skyldes den manglende arbejdskraft i bestyrelsen. Til gengæld er der sket meget på hjemmesiden, hvor der har været bragt artikler om mangt og meget lige fra oliebiller og stålorm, kirkeugler og troldflagermus, krydret med indtryk fra Tunø og Østerild. Vi mangler dog i den grad botaniske emner.

Ekskursioner

Også her nåede vi et lavpunkt med en aflyst tur til Dragsmur og en tur til Tangkrogen. Vi håber at vi med foreningens medlemmers hjælp kan gøre det bedre i år jvf. orienteringen til medlemmerne om fokus på de østjyske habitatområder.

Møder

I 2011 stod ØBF som arrangør for 3 møder, og vi kom fra Madeira over de danske småøer til det glemte Nordøstnorge. Ligesom de foregående par år deltog vi i 2011 i et fælles arrangement med de øvrige lokale grønne foreninger - en temadag om hotspots. Disse temadage er en stor succes, og derfor har valgte vi at gentage seancen i 2012 med en temadag om "Danmarks arter - arternes Danmark". Og julemødet var som altid velbesøgt og fuldstændig som i de ”gode gamle dage” - dog uden dias.

Fremtiden

Har ØBF overhovedet en fremtid? Det mener jeg, men vi skal ud at finde et nyt mødelokale, da Århus Kommune har valgt at spare Naturcentret Sølyst væk. Afslutningsvis vil jeg sige mange tak til Lone for det sidste års arbejde i bestyrelsen.
   

Kassererens beretning

Da kasseren desværre ikke kunne være til stede fremlagde ØBF's formand regnskabet for foreningen. På grund af det lave aktivitetsniveau, har der ikke været mange udgifter og da der heller ikke har været opkrævet kontingent for 2011, har der heller ikke været mange indtægter. Vi har stadig aktiver for ca. 60.000 kr. så der er plads til nye initiativer.
   

Forslag fra medlemmerne

Der var ingen forslag fra medlemmerne.
   

Valg til bestyrelsen

Foreningens kasserer Lone Melchior Hvidegaard, som har gjort et stort arbejde det forløbne år, har desværre meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte på posten (og som medlem af bestyrelsen?). Blandt de få fremmødte var der desværre ingen, som ønskede at indtræde i bestyrelsen. Den er nu stærkt underbemandet og har et akut problem med at gennemføre sine opgaver. Skulle der være en eller flere blandt foreningens medlemmer, som er villig til at udfylde en bestyrelsespost, må man meget gerne melde sig.
   

Kontingent

ØBF havde ikke ret store udgifter i 2011, og der bliver derfor ikke opkrævet kontingent for 2012. Såfremt Gejrfuglen ikke længere trykkes, vil udgifterne blive langs mindre, og det blev derfor foreslået at nedsætte kontingentet fremover. Bestyrelsen vil overveje, hvorledes dette kan foregå, før en endelig plan formuleres.
   

Redaktionen

Det er redaktørens vurdering, at der er gode muligheder for at videreudvikle Gejrfuglen på internettet, bl.a. fordi Klaus Mortensen fortsat yder teknisk bistand. Større interaktivitet, bl. a. mulighed for dialog via kommentarer og et galleri, er nogle af de muligheder, der kan satses på.
   

Program

Foredrag og ekskursioner vil fortsat blive annonceret på gejrfuglen.dk og via maillisten. Det er ønskeligt, at arrangementer fortsat planlægges for ½ år ad gangen, hvilket dog kan blive vanskeligt at gennemføre, og internettet gør det også muligt at arrangere med kortere varsel. Et akut problem med faciliteterne, forårsaget af lukningen af Sølyst, finder vi forhåbentlig en løsning på.
   

Eventuelt

Der var ikke fremsat yderligere programpunkter under eventuelt. 

Efter generalforsamlingen var der lysbilledforedrag: Jørgen Terp Laursen fortalte om sine ture til Białowieża og andre naturområder i det østlige Polen, bl. a. med masser af hvide og sorte storke, samt naturligvis europæisk bison.

Europæisk bison (Bison bonasus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Publiceret d. 17. febr. 2012

Søren Tolsgaard
   

Botanisk Have i Aarhus er i de senere år blevet angrebet fra flere sider. Langs vandløbet ind mod centrum er de grønne arealer reduceret pga. udvidelser af Den Gamle By, og øverst på højdedraget har det nye væksthus taget en bid, så alt i alt er havens sydlige del blevet betydeligt mindre.

Stenpartiet i Botanisk Have har mange stedsegrønne vækster. Foto: S. Tolsgaard.
   

Plantesamlinger truet

På skråningen mellem Den Gamle By og væksthusene ligger Stenpartiet, som omfatter en samling af tempereret og subtropisk flora fra hele verden. Det sydvestvendte terræn giver området et lunt mikroklima, hvor en varmeelskende flora trives, og det er året rundt en oplevelse at iagttage de blomstrende planter, som desuden giver basis for et rigt insektliv. Området har næppe sin lige på vore breddegrader, og det er trist at erfare, at byrådet har planer om at nedlægge denne seværdighed, idet man ved at anlægge en plæne i stedet regner med at spare godt en halv mill. kr. om året.

Stenpartiet er et af de få steder i Danmark, hvor man kan se Citrus på friland; og her endda med frugter, 20. okt. 2011. Foto: S. Tolsgaard.

Der er også planer om at nedlægge De Danske Plantesamfund, som ligger på terrænet nord for væksthusene. Her gives en kærkommen mulighed for at stifte bekendskab med mange interessante plantearter, som for nogles vedkommende er truet i den danske natur, men det passer sikkert politikerne at nedtone kendskabet til disse forhold.

Desuden vil man nedlægge Rosenhaven nord herfor. Den erstattede for nogle år siden langt mere afvekslende blomsterbede, og at roserne nu skal væk viser mest, at kommunen skridt for skridt skærer ned på de rekreative områders naturværdi. Særlig for de mange borgere, som ikke har en privat have, er forringelserne i de offentlige anlæg et stort tab.

Til gengæld har politikerne i de senere år fået sat tusindvis af krokus og påskeliljer langs byens hovedfærdselsårer. Man kan undre sig over, hvad der ligger bag prioriteringen? Det handler tilsyneladende mere om at sende signaler, som vælgerne lægger mærke til, end om at værne de grønne områder med høj biodiversitet.

Forårsbebudere i Stenpartiet. T.v. nældens takvinge på purpurstenbræk, 29. marts 2011. T.h. havehumle på pebertræ, 18. marts 2009. Foto: S. Tolsgaard.   

Skal indad vindes?

Væksthusenes nye udbygning må dog betragtes som en gevinst. De tropiske plantesamlinger i universitetets væksthuse er en stor seværdighed, som snart i udvidede rammer genåbnes for offentligheden. Men det betyder et stort tab for helheden, hvis de subtropiske og tempererede plantesamlinger, der hidtil har prydet væksthusenes omgivelser, samtidig nedlægges, hvilket også vil være et tab for universitetet og de biologistuderende.

Botanisk Haves nye væksthus er ved at tage form. Foto: S. Tolsgaard.

Aarhus Kommune har en påfaldende "underdrejet" grøn forvaltning. Som den eneste kommune i Danmark har Aarhus for nylig nedlagt sine naturcentre, mens Randers er ved at anlægge et nyt med stort ambitionsniveau. Nu venter de næste rekreative forringelser i Aarhus' store centrale park.

Politikerne har næppe fantasi til at forestille sig, at kommunens mange ledige hænder kunne medvirke til at vedligeholde og forbedre byens fornemt anlagte og værdifulde grønne områder. Nej, lad os i stedet plante påskeliljer langs vejene - så glider trafikken lidt lettere..
   

Referencer

Botanisk Haves Vennner. - Facebook.com

Holbech, J., 2007: Botanisk Have i Århus får væksthus og vidensformidling i topklasse. - Au.dk

Nielsen, L. D., C. Paaske & O. B. Vinther, 2009: Red Botanisk have - initiativ mod nedskæringerne. - Wordpress.com 

11/2 2012: Botanisk have får støtteforening. -  Tv2oj.dk

12/2 2012: Borgere vil redde Botanisk Have. - Stiften.dk 

Publiceret d. 8. febr. 2012

Søren Brandt

Der har været lidt stilhed omkring ØBF, men det søger vi nu at råde bod på med dette nyhedsbrev.

ØBF er først og fremmest til for medlemmerne. Medlemmer og bestyrelsen tegner i fællesskab foreningen udadtil, og for at videreføre foreningen har vi behov for inspiration - gode ideer til foredrag, ekskursioner og indlæg til hjemmesiden.

Gejrfuglen og hjemmesiden

ØBF har fået meget ros for foreningens blad, Gejrfuglen. Det gælder såvel layout som indhold. Vi har dygtige forfattere og fotografer, der gerne stiller billeder til rådighed, så hvad det angår, er der ingen problemer. Til gengæld er problemet, at det kræver en stor arbejdsindsats at publicere bladet i den form, det har haft de sidste mange år - en indsats som vores lille bestyrelse ikke længere har bemanding til at løse. Udsigten tegner derfor i øjeblikket til, at Gejrfuglen overgår til udelukkende at blive publiceret digitalt, hvilket i givet fald vil medføre, at medlemskontingentet kan nedsættes betydeligt.

Naturen giver mange spændende oplevelser med dyr og planter. Men hvor er det ærgerligt, at mange oplevelser og systematisk indsamling af viden kun gemmes i hukommelsen eller måske i en notesbog. Mange flere burde delagtiggøres i denne viden. Det er derfor et højt prioriteret ønske, at medlemmer og andre naturinteresserede vil bidrage med artikler til hjemmesiden. Vi kan ofte skaffe de fotos, du måtte mangle til artiklen. Indlæg kan være korte eller lange, vi stiller ikke krav om et højt videnskabeligt niveau, men tilstræber naturligvis, at det skrevne er fagligt korrekt og læseværdigt.

Som du forhåbentlig har bemærket, har mange spændende artikler allerede i det forløbne år fundet frem til hjemmesiden: www.gejrfuglen.dk - og antallet af besøgende på hjemmesiden er heldigvis stort. Har du kommentarer eller forslag til, hvordan hjemmesiden kan gøres bedre, så kontakt redaktør Søren Tolsgaard: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Foreningens ekskursioner

Antallet af ekskursioner har desværre langtfra været på højde med tidligere tider, og det vil vi gerne råde bod på i den kommende sæson. Som du måske ved, har staten netop offentliggjort de såkaldte Natura 2000-planer, som både vurderer den aktuelle status og eventuelle trusler mod naturen i en række udvalgte habitatområder. Habitatområderne er en del af et internationalt netværk af naturområder i EU, som skal sikre udvalgte naturtyper og udvalgte arter af dyr og planter. I Østjylland er der 34 habitatområder, hvoraf de 6 dog ligger til havs.

Bestyrelsen synes, det kunne være spændende at gøre nogle af habitatområderne til mål for ekskursioner i 2012. Det kunne fx være en tur til Endelave og måske Svanegrunden (hvis flora blev beskrevet af Bernt Løjtnant i 1986), Mols Bjerge, Brabrand Sø, Vrads Sande og Ansø Enge, Vejle Fjord, Kastbjerg Ådal, Samsø, Bygholm Ådal, osv. Her savner vi i høj grad lokale turguider, så har du mod på noget sådant vil vi meget gerne høre fra dig og aftale et passende tidspunkt. Kontakt i givet fald formand Søren Brandt: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
   

Foredrag og faciliteter

Besøgstallene til ØBFs foredrag på Naturcenter Sølyst har fortsat været gode og bragt os vidt omkring, og det er glædeligt. Men vi efterlyser hele tiden nye foredrag, så hvis du kan byde ind med et emne, eller kender til potentielle foredragsholdere, hører vi gerne om det. Aarhus Kommune har desværre meddelt, at Sølyst lukker, og at det ikke er muligt at benytte lokalerne efter d. 1. april 2012. Vi skal derfor finde et nyt egnet lokale til vores foredrag - så kender du til et egnet sted, hører vi gerne nærmere derom.
 

Referencer

Løjnant, B., 1986: Svanegrunden. En ø-floraliste med noter. - DBF 

Temamøde lørdag d. 3. marts 2012 på Naturhistorisk Museum Aarhus:

Danmarks arter - arternes Danmark. Hvor har vi et særligt ansvar?

Rasmus Ejrnæs: Skarlagen vokshat findes!

Selvom de fleste danskere ikke ved det, findes skarlagen vokshat. Det samme gælder de andre 30.000 arter i Danmark. Mange af dem er opført på den danske rødliste over truede arter, fordi eksperter vurderer, at vi mister dem en dag, hvis ikke vi besinder os. 30.000 er kun et omtrentligt tal, vi kender slet ikke det rigtige tal. Hvis vi stod udenfor naturen, som fremmede, kunne vi jo beslutte at klare os uden de truede arter. Det ville være billigere og lettere og så slap vi også for at have dårlig samvittighed. Men vi er en uadskillelig del af naturen, og derfor vil det være ånds- og hjerteløst at fortrænge den. Alternativet, en fredelig sameksistens, kræver at vi giver naturen mere plads. Det kræver, at vi kan håndtere tre slags plads og to slags elefanter. Det bliver ikke let, men det bliver sjovt.

Peter Wind: Variationen i den danske flora.

Danmark har omkring 1.000 arter af karplanter, der er naturligt hjemmehørende, dvs. at de er indvandret af sig selv. Sammenlignet med andre lande i Europa er dette en forholdsvis artsfattig flora. Men den danske naturlige flora er bestemt ikke uinteressant, idet der på trods af landets beskedne størrelse har udviklet sig en række typer, der er specielle for de danske naturforhold. Denne udvikling er i første række foregået i kystlandet, hvor Danmark har 7.300 km kystlinje samt nogle af de største og mest velbevarede klitområder i Europa. Jeg vil vise eksempler på denne variation og påpege, at her bør vi have en national forpligtigelse til at bevare den genetiske variation, som adskillige arter har udviklet i Danmark.

  
Allan Rydal Jensen: Snæblen - verdens dyreste fisk.

En smart journalist kaldte snæblen verdens dyreste fisk for nogle år siden, da det blev kendt, at Danmark i 2005 fik tildelt et rekordstort støttebeløb fra EU's LIFE-fond til at forbedre forholdene for den. Om journalistens udtalelse er rigtig, skal være usagt, men fakta er, at der på det tidspunkt kun var nogle få tusinde kønsmodne individer tilbage af en bestand, der tidligere har talt mange millioner. Snæblen er en laksefisk tilhørende helt-gruppen, og er med rette betragtet som en af verdens sjældneste fiskearter. Dens naturlige udbredelse er Vadehavet, hvor den gyder i vandløb og floder, der har udløb i den danske, tyske og hollandske del. Grundet dårlige miljøforhold og afspærring fra gydeområderne er den i dag uddød i Holland og Tyskland og findes kun i Danmark i nogle få sydvestjyske vandløb. I oplægget vil jeg ikke fortælle så meget om de mange forskellige restaureringsprojekter, LIFE midlerne har givet anledning til, disse oplysninger og mange andre om snæblen, kan let findes på snæbel hjemmesiden www.snaebel.dk. Jeg vil derimod fortælle lidt om snæblens på det tidspunkt forholdsvis ukendte biologi og den efterforskning, der var nødvendig for at Ribe- og Sønderjyllands Amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen kunne ansøge EU ’s LIFE-fond om midler til målrettet at forbedre forholdene for snæblen.

Erik Hammer: Danske Orkidé-forekomster af international betydning.

I Danmark findes kun få endemiske planter, men måske overraskende 2 orkidéer. Desuden findes flere orkidéarter, som Danmark har et formelt ansvar for at beskytte, idet de er på EU’s Habitatdirektivs liste. Endvidere har flere arter en betydelig del af deres nordlige/nordøstlige satellit-udbredelsesområder her i landet. Og så har Danmark flere arter, hvor de danske forekomster udgør en relativ stor andel af disse taxas samlede bestande, altså globalt. Der vil blive vist billeder af alle taxa, redegjort for udbredelse, hyppighed i Danmark, og hvis tiden tillader det, så vil der også blive omtalt og vist billeder af et par sjældne Orkidéer, som i de sidste par år pludselig er dukket op i Vendsyssel.

Tom Nygaard Kristensen: Nogle sommerfugle som Danmark har særlig betydning for.

Foredragsholderen, der er medforfatter til den nye bog: ”Dagsommerfugle i Danmark”, viser billeder (egne) med ledsagende kommentarer af sommerfugle-taxa, som Danmark har særlig betydning for, og som der særligt må værnes om. Da vi i virkeligheden ikke rigtigt har arter, bortset fra et par internationalt fredede, som vi har særlig betydning for, vil der også blive nævnt underarter. Foruden nogle dagsommerfugle vil enkelte natsommerfugle blive omtalt.

Morten D. D. Hansen: Kystskrænternes sjældne natur.

En naturtype, hvis udbredelse nødvendigvis må være begrænset i udbredelse, også på europæisk plan, er dynamiske kystskrænter, hvor skred afløses af naturlig, primær succession – som igen afløses af nye skred. En lang række dyre- og plantearter har deres væsentligste danske forekomst på sydvendte kystskrænter, og med baggrund i østjyske forhold vil jeg gå lidt i dybden med, hvad skrænterne byder på ift. den nationale biodiversitet.

Kent Olsen: Danmarks betydning for trækfugle.

Danmark er et lille land, men med sin centrale placering mellem Skandinavien og det europæiske fastland ligger det som et strategisk knudepunkt på trækruten. Det er nemlig sådan, at i hundred tusindvis af særligt skandinaviske trækfugle, men også fugle fra Island og fra Sibirien kommer på gennemrejse som led i deres træk såvel forår som efterår. De steder, man kan opleve flest trækfugle om foråret, er naturligt nok på nordvendte landtanger og pynter, mens det omvendte gør sig gældende om efteråret, hvor de store koncentrationer ses ved de sydvendte lokaliteter. Fuglene samles her fordi mange fugle (bortset fra vandfugle) mest muligt undgår at flyve over vand. Vandfuglenes forårstræk kan opleves dels de samme steder som landfuglene, og dels ved vestvendte pynter ved og lige efter stærk vestenvind. Man har chancen for de helt store naturoplevelser, for fugletrækket foregår sjældent i faste rammer. Vejr og vind og lokale forhold afgør, om man får en fugleoplevelse ud over det sædvanlige, hvad enten det drejer sig om at se sjældne fugle, eller almindelige fugle i stort antal på træk. Mange vil sige, at man virkeligt går glip af nogle spændende oplevelser i naturen, hvis man ikke er sporet ind på at nyde synet og følge trækkets gang. Dagens oplæg vil derfor besvare, hvor man bedst ser fugletræk, hvornår man kan se trækkende fugle i Danmark, og hvad man kan se af fugletrækket.

Karsten Thomsen: Bøgen – en økologisk nøgleart.

De store træers naturtyper er enestående rige på nicher, ikke mindst pga. den mangfoldighed i levesteder, som træerne frembyder. Dansk skovnatur er især præget af gamle bøge. Valg af bøgeprovenienser har i nyere tid været rettet mod tømmerhensyn, men der er også naturværdi på spil i bøgens varieteter. Hvis skovnaturen skal være artsmæssigt mere mangfoldig, skal skovstrukturen udvikle sig mod langt større variation i fugtighed, struktur, alder, og træartsblanding.

    
Jan Kjærgaard: Markfirbenet - en art på grænsen af sin udbredelse.

Markfirben (Lacerta agilis) lever i Danmark nær sin nordgrænse. Det betyder, at arten sætter særlig krav til levestederne, og at den udsættes for et ekstra selektionstryk. Hermed følger også muligheden for lokal udvikling, men også risikoen for at lokale bestande uddør. I Danmark lever markfirben typisk på åbne sandede områder. Bestanden er oftest opdelt i kolonier, hvad der yderlig styrker muligheden for genetisk drift og lokal evolution. Markfirbenet kan deles op i en kystbestand, der især holder til i klitterne og en indlandsform fra overdrev og heder. Min erfaring er, at hanner fra indlandslokaliteter er græsgrønne i yngletiden medens klithanner er mere gulgrønne. Hos hunner ses også en farveforskel, men mindre. Klitbestandene har det generelt udmærket. Indlandsdyrene har derimod mistet mange levesteder. De har dog fundet nogle nye på jernbaneskråninger og især i gamle råstofgrave, når disse ikke bliver reetablerede efter afgravning. Den største trussel for indlandsbestandene er tilgroning. Vil vi på sigt sikre indlandsbestandene, må vi nok til at se lidt mere på naturbeskyttelse, og hvordan vi kan sikre magre landskabstyper. Vi bør måske se på reglerne for reetablering af planetvækst ved råstofgrave nye anlæg af veje og andre aktiviteter, hvor der rigtig rodes op i det.

Kaare Ebert: Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk.

Skarven er som udgangspunkt en rigtig succeshistorie. Fra at have været næsten udryddet i det meste af sit udbredelsesområde findes den i dag overalt i Nordvesteuropa i så stort antal, at arten ikke længere kan anses for at være sjælden eller truet. Men fremgangen for skarven har haft sin pris. Ekstremt sjældne eller rødlistede fiskearter som laks, stalling og ørred, der en del af livet opholder sig i vandløbene, betaler i disse år prisen. Stallingen er således blevet fredet på grund af en dramatisk nedgang på få år, og 50 % af alle udtrækkende lakseungfisk i Ringkøbing Fjord ender i skarvmaver. Ny forskning dokumenterer desuden, at skarven reelt udgør en trussel for især større individer af søernes rovfisk, så i alle typer af ferskvand, har skarvens tilstedeværelse stor, negativ indflydelse på fiskebestandene. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde en balance, som sikrer både skarven og de sårbare fiskebestande.

Dorte K. Jensen: Ålegræs før og nu – årsager og sammenhænge.

Havgræsser er vidt udbredt i lavvandede kystområder kloden rundt, og ålegræs er den vigtigste havgræs herhjemme. Ålegræs og andre havgræsser spiller en nøglerolle i mange kystnære økosystemer. De er vigtige habitater og fungerer som levested, opvækstområde og spisekammer for en stor mangfoldighed af arter. De udgør også et naturligt kystværn, et filter for partikler og næringsstoffer og et kulstoflager. Udbredte havgræsenge er derfor udtryk for en god økologisk tilstand. Men havgræsserne er blandt verdens mest truede økosystemer og forsvinder med samme hast som regnskove og mangrover – men i det skjulte under havets overflade. De danske ålegræsenge er også reduceret markant i løbet af det seneste århundrede. Forringet vandkvalitet pga. udledninger af næringsstoffer og partikler fra land udgør den største trussel mod havgræsserne. Man forsøger at vende udviklingen ved bl.a. at reducere udledningen af næringsstoffer fra land, men det er vanskeligt at genskabe de tabte enge.

Michael Stoltze: Har nationalparkerne en betydning?

Danmark fik sin første nationalpark i 2008. Det var Nationalpark Thy, som blev indviet af statsminister Anders Fogh Rasmussen. I 2009 indviede Dronning Margrethe Nationalpark Mols Bjerge, og i 2010 indviede Prins Joakim Nationalpark Vadehavet. Nationalpark Skjern Å og Nationalpark Kongernes Nordsjælland er på vej (om end med besvær), og flere andre steder i landet er der initiativer i gang for at skabe nationalparker. Internationalt er nationalparker dedikeret til beskyttelse af vild natur, og det er globalt den vigtigste måde at beskytte verdens vilde naturrigdomme på. Men hvad gør vi i Danmark? Gavner de danske nationalparker overhovedet Danmarks natur og biodiversitet? Har de en betydning? Og hvis ikke: Kan de få det? Og hvordan?

Læs nærmere om deltagelse her.

Publiceret d. 12. dec. 2011
 

Fotos med øjne: Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes). Brabrand, juni 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Fotos uden øjne: Elastisk fløjlsfod (Flammulina elastica). Skanderborg Dyrehave, 2. nov. 2011. Foto: Jens Maarbjerg.

Sjove fotos: Latterfrø (Pelophylax ridibundus). Østlige Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Terp Laursen.  
 

Kontakt fotograferne

Jørgen Terp Laursen
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Jens Maarbjerg
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it