Publiceret d. 20. jan. 2024
Søren Tolsgaard
Ovenpå abdikation, nytårskur, snestorm & kongeord tegner omfanget af jord-skredet i Ølst Bakker syd for Randers sig nu gradvis i medierne.
Ølst Bakker er et særpræget bakkelandskab bestående af fossilrigt plastisk ler, som er blevet anvendt til produktion af de såkaldte Lecakugler. Produktionen på fabrikken ved Ølst blev indstillet i 2011, mens fabrikken ved Hinge lidt vest herfor stadig er i gang. I de senere år er området blevet anvendt til den massive deponering af affald, som nu er helt ude af kontrol.
Drøje kampe om håndtering og ansvar vil givetvis finde sted i den kommende tid, lige nu vil redaktionen blot gøre opmærksom på, at ØBF sonderede området og rapporterede herom i Gejrfuglen for 19 år siden.
Lysnet, et højdedrag lidt vest for Ølst Bakker. Her er også blevet udvundet plastisk ler, hvorefter en fredning med god effekt har beskyttet området. Foto: S. Tolsgaard 2009.
Referencer
Hadsten Lokalarkiv [1953-54]: Leca-biler på Randersvej med det nye Lecaværk i baggrunden - arkiv.dk
Lauridsen, J. B. (2011): Leca-værk i Ølst indstiller produktionen - stiften.dk
Møller, J. W. (2024): Stiften mener: Paustian og Nordic Waste er same shit - ulækkert, når ejerne lader datterselskaber gå konkurs for at redde deres egen røv - stiften.dk
Olsen, T. L. (2024): Oliemilliardæren med hang til luksusbiler: Hvem er Nordic Wastes tavse hovedejer? - dr.dk
Randers Netavis (2019): Fra råstofgrav til natur! - randers-netavis.dk
Schnetler, I & Skipper, L. (2005): Geologi og fossiler i Ølst Bakker - Gejrfuglen 41, 1: 32-43
Trolle, J. S. & J. U. Hollingdale (2024): Erhvervsminister i frontalangreb på Nordic Waste: 'En skamplet på den grønne omstilling' - dr.dk
Publiceret d. 1. dec. 2023 Kraftigt snevejr natten til d. 30 nov. medvirkede nok til, der kun var 14 deltagere i julemødet, som dog forløb i god ro og orden - same procedure as last year...
Publiceret d. 14. okt. 2023 Jørgen Terp Laursen
D. 15. sept. 2023 fandt jeg en sumpgræshoppe (Stetophyma grossum) på en fugtig, vegetationsrig eng ved Salten Å i Midtjylland, hvor jeg også tidligere har set den et par gange.
”Den er ikke egentligt sjælden, men oftest i natur af en vis kvalitet på fugtige steder. Den er ligeglad med pH: Jeg har set den i stort tal både på Sphagnum-hængesæk under udvikling mod højmose, og i ekstremrigkær med Rust-Skæne, Butblomstret Siv og Melet Kodriver, den trives dog også fint i mere almindelige natur-enge, jeg har endda set den på noget der mere lignede våd brakmark, men det er ikke det normale, og der var bedre natur i nærheden, hvor den sikkert har spredt sig fra. Det er en af mine yndlingsgræshopper, da det er den eneste, der stadig synger: I mine unge dage lavede næsten alle græshoppearter lyd, men alle andre er holdt op, det skyldes sikkert noget med chem-trails eller jordstråler ...” Tak til Jan Fischer Rasmussen. Naturbasen [2023]: Sumpgræshoppe - naturbasen.dk |