Gejrfuglen

Publiceret d. 27. april 2026

Søren Tolsgaard

Brabrand Langdal er et naturskønt omåde, som for en stor del afgræsses af heste.

Forleden gik jeg på stien, som fører gennem området. Det kraftigt skrånende terræn langs stiens nordside er delvis dækket af gammel skov, bl.a. flotte bøgetræer, samt tæt krat, ikke mindst slåen, brombær og nælder.

Der er fristende frodigt på den anden side af hegnet. Foto: S. Tolsgaard.

På en stor del af skråningen blev krattet grundigt ryddet for et par år siden. Her har man nu sat hegn op, og nogle geder græsser bag hegnet. Der er dog ikke meget at komme efter: Nælderne trives, dem går gederne udenom, men den øvrige opvækst er yderst sparsom. Tør halm får de som supplement, de skal jo ikke blive for kræsne! Og må leve med at glo på det friske græs på den anden side af hegnet. Det minder mig om manden på risten, som måtte lade sig nøje med duften fra de velbeslåedes rigelige taffel.

Forklaringen er vistnok, hvad man på moderne dansk betegner som rewilding: Græsædere anvendes som middel til at holde opvækst i skak, idet de tvinges til at leve på et eksistensminimum.

Mæh - så fik vi da lidt godt at æde i dag! - Foto: S. Tolsgaard.

Heldigvis var der (endnu?) ikke opsat skiltning om fodringsforbud, så gederne fik en ordentilg omgang frisk græs og mælkebøtter indover hegnet, og det gjorde overmåde lykke blandt de sultne dyr.

Referencer

Alstrup, Carl (1936): Manden På Risten - youtube.com

Vores Brabrand (2019): Brabrand i børnehøjde: Langdalen - voresbrabrand.dk

Publiceret d. 1. marts 2026

Jørgen Terp Laursen  

Jeg er langt fremme med at skrive bogen: ”Den sorte stork i Danmark”. Skulle du ligge inde med spændende og relevante iagttagelser og oplevelser med sort stork i Danmark, men også fotos, ældre litteraturhenvisninger o.a., hører jeg meget gerne fra dig.

Mvh: Jørgen Terp Laursen - This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Sort stork; Bulgarien. Foto: Jørgen Terp Laursen.

Publiceret d. 27 jan. 2026

Jørgen Terp Laursen

Europaminister Marie Bjerre (V) afviser, at der er problemer med svine-produktionen i Danmark. Det sker ved en række usandheder og fortielser, som her skal kommenteres.

Efter TV-udsendelsen Hven passer på grisene?, der tydeligt viste, hvordan grisene behandles i det danske landbrug, giver Marie Bjerre svineproducenterne disse trøstende ord med på vejen:

"Tak for jeres arbejde. I leverer mad til Danmark og Europa, I tager ansvar for klima og for dyrevelfærd, og I åbner jeres stalde for myndigheder og dyrlæger – igen og igen. Det fortjener respekt, ikke indbrud. Jeg er stolt af den indsats, vores landmænd leverer hver eneste dag.."

Vi er her vidne til en person, der fordrejer, fortier eller slet ikke forstår, hvad der foregår i det danske landbrug. Hvorfor fortæller hun ikke:

- at der årligt fjernes næsten 10 mio. døde grise fra de danske svinestalde?

- at titusindvis af grise lever et liv i smerte, fordi de bl.a. har åbne sår, bylder, brok og koldbrand i halen?

- at tusindvis af grise dør pga. dårigt indeklima, som medfører luftvejs-sygdomme? 

- at grisene pga. pladsmangel må gå oven på hinanden?

- at Etisk Råd advarer landbruget om det høje antibiotikaforbrug, der kan true vores sundhed? Brug af antibiotika regnes for en af de største trusler mod folkesundheden i verden!

Det er dybt bekymrende, når ministeren ikke vil se realiteterne i øjnene og ikke fortæller objektivt, hvad der sker i svinestaldene. Marie Bjerre burde tilegne sig større viden, fx ved et praktikophold på en svinefarm.

Hvad siger Fødevareministeren?

Når europaministeren ikke kan se problemerne, kan vi måske finde en anden holdning hos fødevareminister Jacob Jensen (V), der endda er gårdejer. Han udtaler: "Dyrevelfærd er for mig én af de vigtigste dagsordner som minister."

Det er bestemt ikke, hvad vi ser i svineproduktionen. Også hos Jakob Jensen mangler vi forståelse og vilje til handling. Med den holdning og mangel på initiativ, er det op ad bakke.

Kun massive protester fra befolkningen kan ændre politikernes syn på svine-produktionen. Lige nu ser det sort ud for grisene.

Regningen skal betales

Landbruget bryster sig ofte af, hvor meget det tilfører Danmark af udenlandsk valuta. Men det forbigås, at der også er en regning for produktionsomkostninger, der skal betales.

På gylle.dk kan man læse, at landbruget er en forretning med en svindende betydning for nationaløkonomien (2,3 pct. af BNP). Så pilen peger nedad for landbruget.

Er landbruget mon indstillet på at kompensere for, hvad det har påført samfundet af udgifter? Det er stort set umuligt at finde landbrugsorganisationer, der i større målestok vil hjælpe økonomisk, fx med genopretning af vand- og havmiljøet eller følgerne af de gigantiske kvælstofudledninger. Hvad er mon Marie Bjerres holdning til det?

Hvorfor fortæller Marie Bjerre, at svineproduktionen er en god forretning for Danmark, når det ikke er tilfældet? I mere end 50 år har jeg fulgt det danske landbrug, men mangler at se et regnskab, som danskerne kan forholde sig til. Det er ellers ret simpelt: Indtægter minus udgifter, og så skulle der gerne stå sorte tal på bundlinjen. Men vi har kun hørt om røde tal.

Landbruget lever af EU-støtte

I perioden 2017-2021 modtog dansk landbrug 34,9 mia. kr. i tilskud, det meste i form af EU-landbrugsstøtte (kilde: Danmarks Statistik 2023). Hvert dansk heltidslandbrug fik et tilskud på 53 pct. af driftsresultatet (dvs. overskuddet: Hver gang et landbrug tjente 100 kr. fik de 53 kr. i EU-tilskud). Så må det vel være en god forretning at være landmand? Men nej! Trods de gigantiske tilskud er det ikke nok til en bæredygtig svineproduktion, som fortsat finder sted under de utilstedelige forhold, vi er vidne til. Derfor bør de store svinebrug lukke og omlægges.

Man må gnide sig i øjnene. Den samlede gæld for det danske jordbrug blev i 2022 opgjort til svimlende 285 mia. kr. (kilde: Danmarks Statistik, 2023). Hvordan kan denne gæld betales tilbage? 

Det er den økonomiske situation i dansk landbrug. Men det glemmer Marie Bjerre at fortælle. De fleste forretninger må dreje nøglen om, når økonomien ikke hænger sammen. Men sådan er det ikke for landbruget. Hvorfor?

Bedre kontrol

Marie Bjerre taler om de mange kontrolbesøg i de danske svinestalde, og vil måske dermed fortælle, at svineproducenterne ikke har noget ar skjule.

Marie Bjerre kunne nu passende svare på følgende: Hvorfor har svine-producenterne i årtier undladt at give offentligheden adgang til svinestaldene og hvorfor flygter de, når de konfronteres med TV eller journalister? Når nu de er så stolte af deres bedrift, er der vel ikke noget at skjule?

TV-udsendelsen viste noget helt andet: Vi var vidne til, at de største svinebaroner absolut ikke ønsker offentlighedens kendskab til det liv, de giver svinene. Man fristes til at tro, at der er lavet en aftale mellem svineproducenter, statslige kontrollanter og dyrlæger vedrørende tilsyn. Og eftersom dette har fundet sted i årevis, har myndighederne også et medansvar. Det er i hvert fald påfaldende, at offentligheden aldrig har fået kendskab til resultaterne af kontrol-besøgene. Hvorfor er det ikke sket?

Når mishandling af svin bare fortsætter, idet der udelukkende fokuseres på økonomi, bør der strammes op på lovgivningen. Flere uanmeldte kontrolbesøg er vejen frem, og som borgere må vi have adgang til resultaterne. Her kan vi vel få fuld opbakning fra Marie Bjerre?

"Landbruget tager ansvar for klima og for dyrevelfærd", siger Marie Bjerre. Det er løgn, klarere kan det ikke siges. Hvordan kan man slippe afsted med et sådan udsagn som minister? Man forstår, at mange mennesker ikke har tillid til det politiske system.

Nu må det stoppe

I skjulte optagelser af samtaler mellem svineproducenter, hører man om ”systematisk sult”, hvordan man snyder med tal, og hvem man kan lokke til at købe brok-ramte grise.

"Det hele vidner om det, vi allerede ved: Et sygt system hvor levende væsener er reduceret til enheder og tal og behandles derefter. Det danske svinelandbrug er en moralsk forbrydelse og alle, der har stemt på politikere, der har skabt dette system, er medskyldige" (lisel.dk).

Kan landbruget ikke give grisene et værdigt liv, burde man straks fjerne landbrugsstøtten. Dansk landbrug er i årtier blevet forgyldt med EU-støtte af dimensioner, som ingen anden dansk virksomhed., bl.a. via landbrugsstøtten, der var 1900 kr./ha i 2024. Deruover mange former for statsstøtte og fondsmidler. Alligevel er dansk landbrug en dårlig forretning. Derfor må den nuværende landbrugsform bringes til ophør.

Kapitalfonde er en trussel

Der burde være flere, men mindre og økologiske landbrug.. Det kan ske ved, at staten opkøber de store landbrug og forhindrer udenlandske kapitalfonde i at opkøbe danske landbrug. Kapital-fondene trækker deres overskud ud at landet og lader danskerne stå tilbage med en kæmpemæssig miljøregning.

Fremtid og børnebørn

Hvad overlader jeg til mine børnebørn og kommende generationer? Forarmet natur og et usundt miljø fyldt med sprøjtemidler, som i dag findes overalt i samfundet. Der er penicilin i modermælken og miljøgifte i de ufødte børn, som svækker deres opvækst. Hvem af de store danske supermarkeder vil gå forrest i at boykotte de ikke-økologiske svineprodukter?

Som situationen er nu, står danske ministre og parlamentarikere sammen med landbrugets lobbyister i EU uden at fortælle sandheden om svineproduktionen i Danmark.

Kun Folketinget kan stoppe mishandlingen på svinefabrikkerne og de relaterede miljøproblemer: Vi har alle et ansvar for de kommende generationer. Svineproducenternes bedrag må stoppes til fordel for sunde produkter og et godt miljø for dyr og mennesker.