Publiceret d. 24. jan. 2026

Dr. Nunatak
 

En potentielt invasiv art er meldt fra Grønland:

Det handler om en storskrydende kæmpepingvin (Trumpus megalomanius), som meldes vandrende over indlandsisen i selskab med en kongepingvin.

2026.01 donald groenland

Kæmpepingvinen er ca. 2 m høj og ikke helt ufarlig, idet den ofte udviser en storskrydende og truende adfærd, som kan have en stærkt suggestiv effekt. For at uskadeliggøre den skal man dog blot råbe "Epstein" et par gange - så bliver den paralyseret og falder sammen som en karklud.

Den hører egentlig ikke hjemme i det arktiske område, men befinder sig bedst på tropiske resorter og golfbaner. Derfor er der gisninger om, at meldingen kan være fake news, fabrikeret vha. billedmateriale fra Antarktis.

Men det er vigtigt at forebygge enhver risiko for invasion af kæmpepingvin i Arktis, idet den vil være skadelig for mange hjemmehørende arter.


Referencer

Christiansen, J. M., [2026.01.23]: Det Hvide Hus poster billede af Trump og pingvin i Grønland - dr.dk