Gejrfuglen

Publiceret d. 27. april 2026

Søren Tolsgaard

Brabrand Langdal er et naturskønt omåde, som for en stor del afgræsses af heste.

Forleden gik jeg på stien, som fører gennem området. Det kraftigt skrånende terræn langs stiens nordside er delvis dækket af gammel skov, bl.a. flotte bøgetræer, samt tæt krat, ikke mindst slåen, brombær og nælder.

Der er fristende frodigt på den anden side af hegnet. Foto: S. Tolsgaard.

På en stor del af skråningen blev krattet grundigt ryddet for et par år siden. Her har man nu sat hegn op, og nogle geder græsser bag hegnet. Der er dog ikke meget at komme efter: Nælderne trives, dem går gederne udenom, men den øvrige opvækst er yderst sparsom. Tør halm får de som supplement, de skal jo ikke blive for kræsne! Og må leve med at glo på det friske græs på den anden side af hegnet. Det minder mig om manden på risten, som måtte lade sig nøje med duften fra de velbeslåedes rigelige taffel.

Forklaringen er vistnok, hvad man på moderne dansk betegner som rewilding: Græsædere anvendes som middel til at holde opvækst i skak, idet de tvinges til at leve på et eksistensminimum.

Mæh - så fik vi da lidt godt at æde i dag! - Foto: S. Tolsgaard.

Heldigvis var der (endnu?) ikke opsat skiltning om fodringsforbud, så gederne fik en ordentilg omgang frisk græs og mælkebøtter indover hegnet, og det gjorde overmåde lykke blandt de sultne dyr.

Referencer

Alstrup, Carl (1936): Manden På Risten - youtube.com

Vores Brabrand (2019): Brabrand i børnehøjde: Langdalen - voresbrabrand.dk