Publiceret d. 10. sept. 2016

Egon Krogsgaard


I min stue har jeg nogle store terrarier, og i et af dem går nogle Phelsuma klemmeri, en lille daggekko på knap 10 cm. Foderet består af frugtmos og levende smådyr. Når vejret tillader det, ketsjer jeg myg og andre insekter, som hældes i terrariet. Nogle falder ned på bunden, fordi vingerne er blevet ødelagt, men de fleste indfanges hurtigt af gekkoerne.

Gekkoerne kikker op, når jeg åbner, og når de ser plastbeholderen med foder i, er de klar til at æde. For nylig havde jeg fanget en lille husedderkop (Tegenaria domestica), som også blev smidt ind i terrariet. Der var dog ingen synlig aktivitet fra gekkoerne, så jeg gjorde klar til at gå igen. Edderkoppen var havnet i en tom underskål, den løb lidt, stoppede så og pressede sig op mod kanten.

Men så fandt en usædvanlig hændelse sted: Op fra bagsiden af underskålen dukker et andet dyr op, som også bor i terrariet, nemlig en bænkebider, formentlig en fuldvoksen glat bænkebider (Oniscus asellus). Bænkebiderne har levet i terrariet i flere år, de har ædt indmaden i de tykke bambuspinde for længst, og jeg har undret mig over, hvad de siden har levet af.

2016 ekrogsgaard
Den forulykkede husedderkop slæbes afsted. Foto: E. Krogsgaard. 

Bænkebideren løb målrettet hen mod edderkoppen, der var ca. halv så stor som den selv, og den så ud til at bide i edderkoppen, som forsøgte at løbe væk, men den nåede ikke langt, før den lå stille igen. Jeg spurtede op på 1. sal efter kameraet, og da jeg kom ned igen, var bænkebideren efter min bedste mening ved at æde et ben på edderkoppen, der lå som paralyseret, formentlig pga. de kvæstelser den havde fået af biddet, og næppe fordi mine bænkebidere er blevet giftige.

Efter nogen tid tog bænkebideren godt fat i edderkoppen og forsøgte at hive den baglæns op ad kanten. Til sidst lykkedes det, og bænkebideren sad halv-vejs gemt bag skålen, hvor den fortsatte sit festmåltid.

De mange beskadigede insekter samt fravær af anden føde har tilsyneladende påvirket mine bænkebidere fra stort set kun at være planteædende byttedyr til også at blive prædatorer.

PS: For at undgå at forrykke naturens gang, bliver mine bænkebidere aldrig lukket ud i det fri.

 

Publiceret d. 29. juni 2016

Jane Gilby


At ordne og systematisere vores viden om naturen gør den overskuelig, men det er herligt at se, at naturen ikke altid lader sig indpasse i de kasser, vi gerne vil stoppe den ned i.

Vi har lært, at vadefugle (med få undtagelser) holder til på åbne enge og strande og færdes på jorden eller i lavt vand. Dobbeltbekkasinen holder til på åbne enge, hvor den har rede dybt i græsset, og ind imellem kan den sidde på en solid hegnspæl og lade sin stemme lyde som en velsmurt metronom. Derimod sidder den ikke i træer, og da slet ikke på tynde grene - men det er der åbenbart nogle bekkasiner, der ikke har forstået!

2016 janegilby
Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) i toppen af et grantræ i Midtjylland. Foto: Jane Gilby.


Ligeledes holder måger til ved kyster eller søer, og søger føde på åbne græs- og markarealer. De sidder ofte på solide pæle, hustage og bolværker, men normalt ikke i træer. Jeg har dog flere gange set hættemåger i døde træer i rørsump, idet de endog et sådant sted havde anbragt flere reder i de døde træer.

2016 janegilby2

Hættemåger ( Chroicocephalus ridibundus) i døde træer syd for Viborg, t.h. en rede i et af de døde træer. Foto: Jane Gilby. 


Således giver naturen altid herlige oplevelser, og dyrene kan i forbavsende grad tilpasse sig de betingelser, der er.