Publiceret d. 19. marts 2016

Jan Kjærgaard


Et par nylige observationer har fået mig til at spekulere på, om der er et konkurrenceforhold mellem allike og husskade:

1/4 2015: I Them observerede jeg et par alliker nær ved en rede, men vel at mærke en skaderede. I et træ ca. 15 m væk sad et par skader og så meget urolige ud, men også lidt afventende.

3/4 2015: Ved Labyrintia i Rodelund fløj en allike rundt, hårdt mobbet af en husskade, der tydeligvis forsøgte at jage alliken bort, men tilsyneladende uden held. I de høje træer i nærheden sidder en stor, fin skaderede, som jeg må antage ”tilhører” skaden.

allike stolsgaard
Er der mon optræk til ballade? - Fotomanipulation: Søren Tolsgaard.


Anlæg af rede

Alliker er kendt for normalt at yngle i hulheder, bl.a. i hule træer, skorstene eller kirketårne. De kan godt bygge en grenrede i træer, men det ses sjældent. Husskadens reder er derimod solidt konstruerede, som regel anlagt i en trætop. De bygger et grentag hen over redeskålen med det resultat, at reden på afstand synes høj. Inklusive det høje tag udgør den faktisk en hule, svarende til de krav, som alliken stiller. Min nærliggende tanke er så, om nogle alliker har fundet ud af at stjæle skadereder og yngle der?


Ligheder i levevis

Husskade og allike minder om hinanden i størrelse, alliken er vel i gennemsnit en anelse større, dog bortset fra skadens lange hale. Deres fødevaner minder også om hinanden, de er opportunister og tager, hvad der kan findes, især insekter og andre smådyr, der samles på jorden. For begge arter foregår fødesøgningen oftest på åbne græsområder, husskade ofte på mere skyggede lokaliteter og allike på helt åbne græsområder, men stederne overlapper meget. Man kan således sagtens forestille sig, at den ene art kan vikariere for den anden, og at potentielle redepladser kan være afgørende for, hvem der kan dominere et område.


Diskussion

Alliker ynder at yngle i løse kolonier og i hulheder. Man må forestille sig, at de oprindelig har ynglet i skovbryn og samlet føde i det åbne land, i lighed med stærens yngleadfærd. Allikens forekomst er dog øjensynlig ofte begrænset af egnede ynglepladser. Husskader lever parvis i et territorium og bygger deres velkendte reder i træer, og de er således ikke i samme grad begrænset af eksisterende redepladser. 

I de forskellige håndbøger har jeg ikke kunnet finde oplysninger om, at alliker kan finde på at stjæle andre fugles reder. Det kan være en overfortolkning af et par iagttagelser, men muligvis en overset adfærd eller en helt ny adfærd, der først nu er ved at blive indlært blandt disse intelligente fugle. Hvis det er en helt ny adfærd, vil det være interessant at se, om den breder sig, og mine spørgsmål er nu:

- Er der nogen, der har gjort lignende observationer af alliker og husskader?

- Er der nogen, der har observeret, at alliker faktisk har ynglet i skadereder eller andre fugles reder?

- Hvad findes der helt generelt af observationer af konflikter mellem alliker og skader?

Lad os høre, om der er iagttagelser ud over landet, allike og husskade er så almindelige fugle, at der sikkert er en og anden, som har gjort interessante iagttagelser. Kontakt forfatteren:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it  

 

Publiceret d. 6. jan. 2016; opdateret d. 18. jan. 2016

Søren Tolsgaard

  
Stålormes sociale samliv forekommer stærkt begrænset, som hos mange krybdyr omfatter det stort set kun parringen og vinterhiet - og herudover optræder de mest som solister.

Ulla Rosendal Lei har dog taget et billede, som antyder, at stålorme lejlighedsvis kan være mere sociale: Et bundt velvoksne stålorme liggende frit fremme og samtidig tæt sammenslyngede på et stendige, antagelig for at nyde solens og stenens varme - eller kunne der være andet og mere i situationen?

2015 fussingoe ullarosendallei
Et bundt stålorme (Anguis fragilis) ovenpå et stendige; Fussingø, 2015. Foto: Ulla Rosendal Lei.


Koldblodige rugemødre?

Jeg forelagde billedet for Jan Kjærgaard, som trods sit omfattende kendskab til stålormen ikke tidligere har set noget tilsvarende. På en god lokalitet er det ikke usædvanligt at observere 2-3 stykker sammen på en solbeskinnet plet eller under et brædt, men der synes som regel ikke at foregå et nærmere indbyrdes samspil, mens det større antal og den tætte kontakt på det aktuelle billede ligesom antyder en form for socialt fællesskab.

Det er nærliggende at foreslå, at billedet viser en kollektiv parring, men ifølge Jan Kjærgaard er der stort overtal af hunner, hvilket gør netop den forklaring mindre sandsynlig. Vi kender desværre ikke den præcise dato, men billedet er angiveligt taget i juli, og ifølge Jan Kjærgaard er flere af stålormene tydeligvis drægtige, så den mest sandsynlige forklaring synes at være, at de nyder varmen på et velbeliggende hotspot - i påfaldende nærhed af hinanden, hvilket givetvis kan befordre opvarmningen og fostrenes modning.
 

Tak til Ulla Rosendal Lei for tilladelse til anvendelse af foto.


Referencer

Fugleognatur: Stålorm (Anguis fragilis) - www.fugleognatur.dk

Wikipedia: Blindschleiche - de.wikipedia.org