Torsdag d. 10. jan. 2013, kl. 19.30 på Naturhistorisk Museum

(Bygning 1141 i BioX-lokalerne)
   

Hanne og Søren Højager har besøgt den spanske atlanterhavsø Tenerife. Øen byder på masser af muligheder for vandreture, dels i det centrale vulkanområde, som er toppet af Spaniens højeste bjerg, den aktive vulkan Teide, og dels langs kysten.

tenerife teide 2012 soerenhoejager 1
Vulkanen Teide (3.718 m) udspyr stadig ildelugtende svovldampe. Foto: Søren Højager. 

   

Vulkanturene byder på et meget specielt og goldt landskab, der ikke uden grund er blevet anvendt i science fiction film. Helt anderledes er kyststierne, hvor der kan være særdeles frodige bevoksninger med indslag af indførte kaktus.

Søren Højager vil denne aften vise billeder fra besøget på Tenerife, herunder et lille udvalg af øens specielle flora og fauna, samt supplere med forskellige ferietips.