Publiceret d. 6. april 2018
Jørgen Terp Laursen
Den 3. april 2018 gjorde sig bemærket ved en markant temperaturstigning sammenholdt med de foregående dage. Det udløser som regel fugletræk om foråret. Denne dag drejede vinden tillige om i SV, og med god sigt og let til frisk vind har vi det optimale træk-vejr ved Moesgård.
Forfatteren med flere benyttede dagen til at tage til Moesgård, og vi blev belønnet med næsten 20.000 trækkende fugle. Rovfuglene var fordelt med: rød glente 7, havørn 3, rørhøg 4, spurvehøg 31, musvåge 69, fiskeørn 6, tårnfalk 3 og vandrefalk 1 (se mere i DOFbasen). Samme dag så vi også en nældens takvinge.
Gammel spurvehøg (Accipiter nisus) på træk. Foto: Jørgen Terp Laursen.
NB: JTL vil igen i 2018 kortlægge ynglebestanden af rød glente i Østjylland. Håber derfor på din hjælp.