Publiceret d. 18. nov. 2013
Søren Tolsgaard
DMI stillede en solrig søndag i udsigt d. 17. november, og jeg besluttede derfor at køre en tur til Jernhatten, hvor den langstrakte og sydøstvendte havskrænt byder på et ekstremt varmebegunstiget mikroklima. Vejrliget levede fuldt ud op til forventningerne, idet solen lunede fra en helt skyfri himmel, mens den kølige nordvestlige vind knap kunne mærkes, når man færdedes på den sydøstvendte havskrænt.
Opstigning mellem troldebøgene på Jernhattens højdedrag.
Fra P-pladsen begiver man sig uvilkårligt op ad stien langs med Jernhattens urskovsagtige højdedrag, hvor mangestammede og vejrbidte bøge ("trolde-bøge") af oprindelig proveniens omkranses af stedsegrønne vedbend.
Opstigningen kulminerer i et flot udsigtspunkt, hvor en enkelt admiral fløj forbi. Langt nede på stranden sås fuldt ekviperede lystfiskere, som uden vanskelighed havde begivet sig ud i den stenede, men næsten blikstille havstok.
Udsigt over Kattegat fra stien på højdedraget. Udgåede træer omslynget af vedbend præger bevoksningen flere steder.
Fra udsigtspunktet fører en nylig renoveret og temmelig stejl trappe ned mod stranden. Under nedstigningen steg temperaturen betydeligt, og overtøjet blev gradvis trukket af. Store blå spyfluer, klyngefluer og talrige småfluer sad på træstammer og trappetrin, og omkring mindre sandskred huserede et stort antal sandhvepse.
Langs den stejle trappe, som fører ned ad skrænten mellem enebær, slåen og rosenkrat, var der rig aktivitet af insekter m.v.
Stor sandhveps (Podalonia hirsuta) fløj omkring i stort antal.
Man kunne også høre adskillige markgræshopper synge, både hanner og hunner var endnu tilstede i antal, og minsandten om ikke også et markfirben lå og slikkede sol - en stor hun, som enten var drægtig eller ved usædvanlig godt huld. Det anføres ofte i litteraturen, at markfirbenet går i dvale i løbet af oktober, men netop på en så varmebegunstiget lokalitet som Jernhatten holder det sig tilsyneladende aktivt noget længere, ligesom mange af dets foretrukne byttedyr. Det bør anføres, at også hugormen er almindelig på Jernhatten, om end vi ikke så noget til den på denne tur.
Tv: Buskgræshoppe (Pholidoptera griseoaptera). Th: Markfirben (Lacerta agilis). Billedkvaliteten er ringe, men dokumenterer dog, at disse arter endnu var i aktivitet.
Ved foden af skrænten hoppede en buskgræshoppe over stien. Som vore øvrige mark- og løvgræshopper overvintrer den dog udelukkende i ægstadiet, og er i november i færd med at lægge sine sidste æg.
Når hertil lægges, at adskillige urter, som strandkamille, strandsennep, slange-tunge, svinemælk, stor knopurt og almindelig røllike, stadigvæk sås i blomst og havde besøg af dronefluer samt en enkelt havesvirreflue, vil læseren antagelig kunne fornemme, at oplevelsen nærmest var eksotisk.
Strandkamille (Tripleurospermum maritimum) stod endnu i fuldt flor, mens andre planter kun blomstrede mere sparsomt.
I de kommende dage forventer meterologerne et noget køligere vejrlig, og de vekselvarme dyr, som på en god dag midt i november endnu nød de næsten sommerlige temperaturer på Jernhatten, vil da for nogle arters vedkommende ende deres dage, mens andre vil søge i vinterdvale.
En sti langs stranden fører tilbage til P-pladsen.
Det kunne være interessant at observere mere systematisk, hvor sent de forskellige arter kan udvise aktivitet under mikroklimatisk begunstigede forhold på ekseptionelle lokaliteter som Jernhatten.
Artiklens fotos er taget af forfatteren d. 17. nov. 2013.
Referencer
Jensen, M.S., [2011]: Markfirben (Lacerta agilis) - www.fugleognatur.dk
Kjærby. H., [2012]: Buskgræshoppe (Pholidoptera griseoaptera). - www.fugle-ognatur.dk