Publiceret d. 6. maj 2019
Jørgen Terp Laursen
Hjælp søges: Deltag i et spændende projekt!
I 2016 oprettede Østjysk Biologisk Forening ”Projekt Rød glente i Østjylland”. Projektet fortsætter i 2019 og afsluttes i okt. 2020. Hovedformål er kortlægning af ynglebestanden. Rød glente ankommer som regel til ynglepladserne omkring 1. april og afslutter normalt yngleperioden i første halvdel af august.
Rød glente (Milvus milvus), Djursland 2019. Foto: Jørn Skovgaard.
Projektet omfatter: Observationer af ynglepar eller formodede ynglepar, to fugle set sammen, skrig, parringsflugt, redetræ, ynglested, rugende fugle, antal unger, trusler, dødfund etc. – også ældre ynglefund har interesse.
Kontakt mig gerne for at tilmelde dig glente-projektet og opfordr gerne andre til at deltage. Det er naturligvis op til enhver, hvor meget man vil deltage i det spændende projekt. Redefund og ynglelokalitet ydes fuld diskretion!
Projektets resultater fremlægges på Dansk Ornitologisk Forenings årlige rovfuglemøde.
Du kan læse meget mere om projektet på: www.vandrefalke.dk
Kontakt forfatteren:
Jørgen Terp Laursen
Facebook: "Rød glente i Østjylland"
Tlf: 61 51 64 64