Publiceret d. 24. okt. 2019
Philippe Provençal
D. 10. aug. 2019 observerede jeg to snoge (Natrix natrix) i Utterslev Mose. Mosen er udlagt som en blanding af naturpark og regulær bypark og ligger mellem Gladsaxe Kommune og Københavns NV-område. Den er kendt for et forholdsvis rigt fugleliv, spændende arter som lille skallesluger (Mergellus albelus), knarand (Anas strepera), rørdrum (Botaurus stellaris) og isfugl (Alcedo atthis) ses jævnligt, isfuglen har endda ynglet her.
Når der skrives blanding af natur- og bypark, skal det forstås således, at store dele af området er anlagt med græsplæner som slåes, mens uønsket træ- og buskvegetation jævnligt afskæres, så man undgår tilgroning. Mosen omfatter tre søer, og bevoksning med tagrør (Phragmites australis) ses især - om end noget sparsomt - omkring den østligste sø.
Utterslev Mose ligger ganske tæt på byen. Foto: P. Provençal.
At observere snoge i en mose er der intet spektakulært i. Det, der gør denne iagttagelse lidt speciel, er dels, at snogene udviste meget lidt skyhed, dels at den pågældende mose er helt omgivet af bymæssig bebyggelse. Mod syd er der etageejendomme, selve mosen er mest omgivet af villahaver, og mod nord og NV er der udstrakte villakvarterer med store grønne arealer imellem, især i Søborg-området.
Snogene lå ved siden af hinanden og nød tilsyneladende solen. De var ikke særlig sky, den ene brød sig dog ikke om min tilstedeværelse og forsvandt i løbet af 3-4 min. efter at have bemærket mig, mens den anden – en stor hun på ca. 80 cm's længde – overhovedet ikke var sky. Den tillod mig at tage mange fotos på knap 1 m's afstand, uden at det anfægtede dens solbadning. En anden naturfotograf dukkede op og tog også en del billeder.
Snogen er ganske godt camoufleret i solbeskinnet løv; Utterslev Mose, 10. aug. 2019. Foto: P. Provençal.
Denne adfærd står i skarp modsætning til andre slanger, jeg har mødt, som alle flygtede for min tilstedeværelse. Specielt husker jeg en æskulapsnog (Zamenis longissimus) i Cevennerbjergene i Frankrig år 2000, som nærmest kastede sig 1½ m lodret ned i nogle buske, da jeg overraskede den, mens den tog sol på en stor sten ved en vejside.
Snogen i Utterslev Mose var så frygtløs, at den blev liggende i en halv time, og det var vist kun et omslag i vejret med regn og stærkere vind, som rystede vegetationen, der fik den til at forlade stedet. Blandt alle de vilde krybdyr, jeg har mødt, er det sjældent, jeg har oplevet så rolige eksemplarer. Murfirbenet (Podarcis muralis) er kendt for at kunne leve i byer, og i Libanon lever både det libanesiske firben (Lacerta laevis) og hardunen (Laudakia stellio) i bymæssige omgivelser, men så vidt jeg har observeret, er de allesammen sky og holder en mindsteafstand på et par meter. L. laevis kan dog være mindre sky, hvis man er forsigtig. Min eneste anden undtagelse er, at under et besøg på Bornholm i 2012 observerede jeg syd for Nexø omkring en cykel- og gangsti langs stranden flankeret af et stengærde, at der levede en del skovfirben (Zootoca vivipara), som heller ikke var sky, men tillod, at man kom lige så tæt på, som snogene i Utterslev Mose.
Snogens karakteristiske profil i nærbillede; Utterslev Mose, 10. aug. 2019. Foto: P. Provençal.
Disse snoge tilhører en fast bestand i mosen, da arten ofte observeres her. Om de har forbindelse med den øvrige, sjællandske snogebestand, eller om mosens bestand er fuldstændig isoleret, er vanskeligt at afgøre. Utterslev Mose har en afvandingskanal, som tillader snogene at komme ud af området, og de kan sandsynligvis bruge villahaverne og de grønne områder som faunapassager. Det skal tilføjes, at snoge jævnligt observeres andre steder i København: Der er tilsyneladende en fast bestand i Botanisk Have (jvf. Fugle og Natur), derimod er bestanden på Amager Fælled gået voldsomt tilbage.
Snoge i Østjylland
I Østjylland synes snogen udbredt på Djursland samt i Det jyske Søhøjland, mens den vistnok ikke findes i Aarhus-området, jvf. observationskortet på Fugle og Natur samt en lidt ældre atlas-undersøgelse (Laursen, 1983: 32). Mod vest skal man til området omkring Skibby for at finde de første, derefter bliver arten mere talrig mod SV og NV. I de mange år, jeg har boet i Østjylland, har jeg kun set snoge to gange: Et eksemplar ved Molslaboratoriet under et feltkursus i 1977, som blev fanget og holdt i terrarium indtil kurset var forbi og den blev sat fri igen. Den anden observation var nogle år senere, hvor en snog, som svømmede i Skanderborg Sø, blev observeret, mens jeg roede i en af Skanderborg Roklubs både.
Jeg har aldrig observeret snoge i eller omkring Aarhus. Der er tilsyneladende ingen urbaniserede snoge i Aarhus, selvom bl.a. den grønne kile, som omkranser Aarhus Å helt ind til byen, synes at kunne være et fint levested. Imidlertid er Aarhus Ådal fattig på paddder og krybdyr, der kendes kun butsnudet frø (Rana temporaria), skrubtudse (Bufo bufo), lille vandsalamander (Lisotriton vulgaris) samt meget sparsomt skovfirben (Zootoca vivipara) og stålorm (Anguis fragilis) (Laursen, 1983; 2012). Den vistnok senest observerede snog i Brabrand Sø dateres til 1940’erne, og snogen må betragtes som uddød i Aarhus Ådal, i hvert fald østover fra indløbet i Brabrand Sø (Laursen, 2012)..
Spørgsmålet er så, hvilke begrænsende faktorer, der gør sig gældende for snogen omkring Århus? Bymæssig bebyggelse behøver ikke at være et problem for arten, hvilket de københavnske snoge bevidner.
Referencer
Fugle og Natur, [2019]: Snog - Natrix natrix - fugleognatur.dk
Laursen, J. T., 1983: Padder og krybdyr i Århus Amt - Aktieselskabet Silkeborg Bogtrykkeri.
- 2012: Aarhus Åadal til Brabrand Sø - Forlaget Klim, Aarhus.