Publiceret d. 14. okt. 2023 Jørgen Terp Laursen
D. 15. sept. 2023 fandt jeg en sumpgræshoppe (Stetophyma grossum) på en fugtig, vegetationsrig eng ved Salten Å i Midtjylland, hvor jeg også tidligere har set den et par gange.
”Den er ikke egentligt sjælden, men oftest i natur af en vis kvalitet på fugtige steder. Den er ligeglad med pH: Jeg har set den i stort tal både på Sphagnum-hængesæk under udvikling mod højmose, og i ekstremrigkær med Rust-Skæne, Butblomstret Siv og Melet Kodriver, den trives dog også fint i mere almindelige natur-enge, jeg har endda set den på noget der mere lignede våd brakmark, men det er ikke det normale, og der var bedre natur i nærheden, hvor den sikkert har spredt sig fra. Det er en af mine yndlingsgræshopper, da det er den eneste, der stadig synger: I mine unge dage lavede næsten alle græshoppearter lyd, men alle andre er holdt op, det skyldes sikkert noget med chem-trails eller jordstråler ...” Tak til Jan Fischer Rasmussen. Naturbasen [2023]: Sumpgræshoppe - naturbasen.dk Publiceret d. 1. juni 2023 Jørgen Terp Laursen
Den 31. maj blev tre grupper af skælrod (Lathraea squamaria) på henholdsvis 10, 12 og 14 individer, omkring 10-18 cm høje, optalt i Brabrand Skov. De står i et 3 m² stort område ca. 6 m fra det sydlige skovbryn og lidt vest for sydlig indgang til skoven.
Omkring dette fundsted står der tre mere end 100 år gamle træer (eg, bøg, kastanje). Samme sted to næsten udgåede ædelgraner og flere mindre ahorn, alm. elm og navr. Vedbend blev set på det store kastanjetræ og i skovbunden. Skovbunden er domineret af hvid anemone og især af vorterod. Som helhed et skyggefuldt sted i en gammel løvskov. I dag fandt jeg som ”nye” arter i skoven: kost-fuglemælk, feber-nellikerod og smalbladet mangeløv. Og min "gode ven" rødstjerten sang igen for mig, da jeg ankom til skoven.
Kontakt forfatteren Publiceret d. 3. dec. 2022
I år kunne de fremmødte medlemmer heldigvis atter stemme om afgørelsen ifm. foreningens traditionelle julemøde. Stort tillykke til årets vindere!
Publiceret d. 10. aug. 2022 Søren Tolsgaard
Der er ingen skiltning og ingen kontrol. Tøjlerne blev for alvor sluppet under coronaepidemien, og tendensen har siden spredt sig som en steppebrand. Ved Silistria er næsten alle P-pladser blokeret af autocampere nat efter nat. Ved Mariendal kører/pløjer de hen over vegetationen og parkerer omtrent ude ved vandkanten. Det eneste positive moment for os andre er, når de sidder fast i sandet!
Meget lang snor til disse velpolstrede autocampister har ført til rent anarki på de danske strande - og hvor er myndighedernes respons?
Outdoor-camping (3/9, 2020): Her er der gratis parkering og overnatning for autocamper og campervans - outdoor-camping.dk Århus Stiftstidende (26/7, 2020): Autocamper-folket overnatter ulovligt i skoven i stor stil - stiften.dk - (27/7, 2022): Ulovlig overnatning i Mindeparken: Autocampere indtager Marselisborg-skovenes parkeringspladser i stor stil - stiften.dk - (27/7, 2022): Regelbøjere i autocampere: Thomas og Margrethe nyder friheden på stranden - stiften.dk Publiceret d. 10. dec. 2021
Publiceret d. 9. marts 2021
Publiceret d. 28. nov. 2020 Følgende forbløffende historie foregik i Polen for et par år siden: Ved Guds Moder, hvilken skabning er det? .. Adam Siebert kneb sig i armen og troede ikke sine egne øjne. Han havde set meget i sin levetid, men endnu aldrig set en rød bison. Måske så han galt på så lang afstand? Han vendte sin kraftige kikkert mod bisonflokken, der græssede i udkanten af Biełoweiza-skoven og blev endnu mere overrasket ..
Wonders of the World, 2020: Photographer saw something strange in a Bison herd! - www.youtube.com
*24/3 1946 i Aarhus †4/10 2018 i São Paulo Jens Gregersen, Kaj Halberg & Jørgen Terp Laursen ØBF blev i august 2020 kontaktet af en forsker på AU, der har haft Mogens Glass som studievejleder. Han oplyste, at Mogens døde i Brasilien i 2018. Mogens var en af pionererne omkring det grønne foreningsliv i Østjylland i 1960erne og -70erne. Med sit store intellekt, sin fantastiske hukommelse og enestående faglige viden var han et lysende eksempel for mange af os andre i foreningslivet. Men det var ikke mange år, vi fik glæde af Mogens' venlighed, underfundige personlighed og faglige viden, som han villigt delte med os. Da han havde uddannet sig som biolog, og forskningsmulighederne ikke var gode i Danmark, var det ham naturligt - men i øvrigt usædvanligt dengang - at søge arbejde udenlands. Det blev i Brasilien, hvor han koncentrerede sin karriere om at forske i sit speciale: krybdyrenes åndedræt. Jens Gregersen har mange gode erindringer: Mogens medvirkede til, at ØBF - oprindeligt Natur og Ungdom eller Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening - fik styrke, originalitet og engagement. Han var en stor personlighed og rummede stor hengivenhed - også overfor mere skæve typer. Samtidig var han fagligt meget overbevisende og ofte helt i front. Han var også meget kunstinteresseret og malede selv. I årene 1968-1973 var jeg ofte på tur med Mogens, hovedsageligt til Brabrand Sø, men også til Kysing Fjord, Alrø og Tåstrup Sø. Det var altid fantastisk at møde Mogens eller være på tur med ham. Der var en andægtig ro over ham - en næsten meditativ ro, som forplantede sig til os andre. I vinteren 1968-69 afholdt ØBF en lejr i Skåne. Vi tog natfærgen fra Århus til København og herfra med færgen til Malmö, hvorfra vi cyklede de ca. 30 km til en 'stuga' ved bredden af Fjällfotasjön, som vi delte med Natur og Ungdoms afdeling i København. Det var fantastiske vinterdage med sne og frost, islagte søer og mange ørne, hvilket vi ikke var forvænte med. Nytårsaften var der lidt festivitas, og iført sin grønne regnjakke, kikkerthylster, gummistøvler og med en øl i hånden opførte Mogens en imponerende kosakdans foran stuens kakkelovn - et festligt syn! Under et ophold i Danmark i 1989 besøgte Mogens os på Vorsø, og jeg havde senest kontakt med ham i 1991.
I sommeren 1969 tilbragte Finn Lund, min bror Leif og jeg 14 dage sammen med Mogens på Færøerne. Mogens havde lovet Boy Overgaard Nielsen på AU at indsamle myg og stankelben. Men ak, hans medbragte syltetøjsglas var kun let fyldt med sprit, så ved hjemkomten var dyrenes ben faldet af og sad klistret til glassets sider.
Med sit organisatoriske overblik anbragte han os på diverse poster rundt om Søskoven, hvor vi skulle notere, hvornår uglerne fløj ud og i hvilken retning, mens han selv stod midt på en mark og rakte sin lysmåler op i luften. Det var stemningsfulde skumringer, hvor man aldrig vidste med sikkerhed, hvordan uglerne ville opføre sig. Og vores arbejde var ikke forgæves, for i DOFT skrev Mogens senere en artikel om skovhornuglens udflyvning fra vinterstadet i relation til lysmængden.
Da Mogens besøgte Vorsø i 1989, fortalte han om sit arbejde med krybdyrenes åndedræt. Mogens og hans kolleger i Brasilien tog ud i det store sumpområde Pantanal for at fange kaimaner, som de transporterede hjem til laboratoriet. Jeg spurgte ham, om de ikke var vanskelige at fange, men han svarede: Nej, de er stjernedumme, om natten lyser man dem i øjnene med en lommelygte, og så kaster man sig over dem!
Vi håber, at Mogens i en stille stund har haft tid til at tænke tilbage på sine gamle venner i Aarhus, som siden da har udgjort grundstammen i ØBF. Referencer Prabook, [2020]: Mogens Lesner Glass - prabook.com Ramage, A., Taylor, T. & T. Lovick, 2006: Physiology in Brazil - Physiology News 62: 7-10 Publiceret d. 12. sept. 2020 Jørgen Terp Laursen Efter fire års ventetid lykkedes det i 2020 at få vandrefalk (Peregrine falcon) til at yngle i en redekasse på Århus Havn. Det er en særdeles stor glæde, at projektet nu har båret frugt. Parret fik tre unger, som blev ringmærket. Radio og TV Østjylland var på pletten og kunne berette om, at vandrefalken nu for første gang i 200 år har ynglet i Østjylland.
Der er anvendt mange timer på overvågning af parret. Det kan du læse mere om i dagbogen på hjemmesiden om vandrefalk i Danmark. Det har været en stor oplevelse og ikke mindst for de ca. 25 personer, der deltog på ØBFs ekskursion til falkeopvisning på havnen.
ØBFs vandrefalkekasse-projektet er nu markant udbygget, så der er opsat i alt syv vandrefalkekasser i Østjylland. De fordeler sig med Nørresundby, Ålborg, Randers Havn, Randers SV, Aarhus (2 kasser) og Skovby. Alle redekasser vil blive overvåget. Jeg takker de ØBFere, der har deltaget i opsætning og tjek af kasserne. Mere herom senere.
East Jutland Biological Society, [2020]: Vandrefalk, Peregrine falcon in Denmark - www.vandrefalke.dk Laursen, J. T., (2020): Første kendte ynglefund af vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk Publiceret d. 24. maj 2020; senest redigeret d. 1. juni 2020 Jørgen Terp Laursen Så skete det! Den 15. maj 2020 kunne det dokumenteres, at vandrefalke-parret på Aarhus Havn har fået mindst én unge. På et vildtkamera-foto ses den lille fyr og en voksen vandrefalk sidde nok så smukt og kikke ud mod Aarhus og den verden, ungen om nogle måneder skal opleve. Siden er yderligere to unger observeret. Det er for mig en stor personlig oplevelse, fordi jeg i efterhånden i en del år har fulgt falkeparret på tæt hold på Aarhus Havn. Tiden er brugt på spændende adfærdsstudier og et håb om, at arten ville yngle - og nu skete det så!
I februar 2016 opsatte jeg to redekasser på Aalborg Portlands siloer i det lukkede havneområde. Et halvt år senere dukkede den nuværende han op på havnen. Han sås af og til i 'Vestkassen' (redekassen, der vender mod DLG) og sjældent i 'Østkassen' (der vender mod Mols). I 2018 sås en hun på havnen, men kemien passede tilsyneladende ikke, for efter ca. 3 uger forsvandt hun igen. I juni 2019 sås for første gang den nuværende hun, og siden da har de to falke holdt sammen. Hunnen er betydelig større end hannen og har lidt mørkere fjerdragt. Meget tydede på, de ville vælge Vestkassen som ynglested, fordi de oftest sås dér. Men sådan skulle det ikke gå. Den 15. marts 2020 sås meget overraskende to æg i Østkassen, som de dog desværre forlod, sikkert pga. forstyrrende færdsel. Dermed syntes alt håb ude for succes på Aarhus Havn i 2020, men falkeparret havde andre planer. Efter ca. 34 dages rugning fik parret opfyldt deres ønske i Vestkassen. Jeg var ikke bekendt med, at vandrefalk kan lægge et nyt kuld æg samme år og så endda på et nyt redested.
Om nogle dage vil man med teleskop kunne se ungerne i kassen fra DLG-bygningen. Jeg vil gerne sige de ØBF-medlemmer, der har været hjælpsomme omkring vandrefalkekasseprojektet, en meget stor tak! Referencer Projekt Vandrefalk Aarhus Havn, Danmark - www.vandrefalke.dk |
|
|