Publiceret d. 30. april 2025 Søren Tolsgaard Jeg blev noget betænkelig, for man hører jo en del om vognlæs på afveje. Og bekymringen fik yderligere næring, da jeg for at nogle dage siden bemærkede, at den aflæssede bunke er fyldt med rodskud af (vistnok) ramsløg, som nu er begyndt at spire.
Ramsløg er en plante, som hurtigt kan sprede sig og udkonkurrere den naturlige flora, domineret af hvid anemone, som findes i Hørret skov. Og ramsløg er blevet særdeles populær i det såkaldte nordiske køkken. Så måske er der nogle, som synes, det kunne være en god idé, at den indføres i Hørret Skov?
Alle fotos er taget af forfatteren i Hørret Skov d. 26. april 2025.
30/4, kl. 14.00: Aarhus Kommune meddeler, at det handler om ramsløg, som er gravet op fra et område i Hørret Skov, hvortil planten havde spredt sig. Bunken vil snarest blive fjernet, og risikoen for spredning af ramsløg er dermed stærkt formindsket i Hørret Skov. Godt initiativ, og alarmen er heldigvis afblæst! Publiceret d. 4. april 2025; senest opdateret d. 11. april Søren Tolsgaard
5/4: Det forlyder nu fra miljøministeren, at pukkelhvalen alligevel skal obduceres og derefter udstilles i et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Fjord & Bælt. Bjergningen vil efter planen foregå d. 11. april, så hvalen kan fortsat besigtiges de kommende dage på Følle Strand. Gråhval fik hjælp af spækhuggere? Nylige filmoptagelser ud for kysten af Alaska viser en flok spækhuggeres sælsomt koordinerede redningsforsøg af en nødstedt gråhval-unge (Campfire Story, 2025). Er denne historie mon fake - eller et overraskende eksempel på hvalers fantastiske formåen?
Berlingske [2025, 11/4]: Obduktion skal kaste lys over underernæret pukkelhvals død - berlingske.dk Campfire Story [2025]: Orcas Did the Unthinkable - youtube.com Ekstrabladet [2025, 4/4]: Død hval bliver liggende ved strand - ekstrabladet.dk Hansen, E. T. (2022): Stevenson's Requiem - youtube.com Stundom (2022): Hvalens Sidste Dyk - youtube.com TV2 Østjylland [2025, 5/4]: Død pukkelhval bliver bjærget i næste uge - tv2ostjylland.dk Publiceret d. 10. marts 2025; senest opdateret d. 29. april 2025 Jørgen Terp Laursen
Der er nu et vandrefalkepar i redekassen på Aarhus Havn! Hunnen (ungfugl) er betydelig større end den gamle han. Hunnen blev iagttaget ved redekassen den 5. marts 2025, og den 7. marts sad hannen kl. 6.15 om morgenen og kaldte på hunnen. De to fugle har allerede i fællesskab undersøgt redekassen nærmere. Især er småstenene tjekket, og de to fugle "taler" konstant med hinanden. Men kan den unge hun med længdestribet bryst virkelig yngle i så ung en alder? Vi kan frygte, at hvis en ældre hun kommer til redekassen, vil den fordrive den unge hun.
Opdatering 16/4, kl. 21.00: Endnu ingen æglægning. Hunnen stadig interesseret. Carsten og jeg så og videofilmede igen i dag vandrefalkene i parring ved vandrefalkekassen. Jeg ved ikke om det var en provokation, men hannen kom med en ”grydeklar” tamdue til hunnen kl. ca. 15, som han lagde midt i redeskålen. Men da hun ikke kom, tog han den med ud på kassekanten. Så må hun da forstå det! - I øvrigt var de igen meget sammen omkring og i redekassen. Vi lever i håbet.
26/4, kl. 20.30: Jeg anser det nu for udelukket, at vandrefalkene yngler på Aarhus Havn i år. Det skyldes formentlig, at hunnen næppe er kønsmoden. Hun var ca. 11 måneder gammel, da hun dannede par med den gamle han. Parret kommer stadig, men ikke så ofte ind i redekassen. Begge fugle ser ofte på den tomme rede, som hunnen har bygget ved at lave en fordybning i redeunderlaget. Den gamle han har virkelig kæmpet for at få unger. I omkring to måneder har han hver dag bragt føde til hunnen. Det største bytte har været en krikand. I dag viste et par ringduer interesse for kassen, men de blev hurtigt fordrevet. Det meget tætte parforhold mellem de to vandrefalke lover godt for fremtiden. Der er grund til at tro, at parret vil yngle i 2026, hvor hunnen er kønsmoden. Jeg vil fortsat jævnligt på Facebook bringe en aktuel status fra falkene på Aarhus Havn. Referencer Facebook [2025]: Vandrefalken i Østjylland - www.facebook.com Publiceret d. 10. febr. 2025 Jørgen Terp Laursen Så skete det: Den 7. februar 2025 kl. 11.30 fik Aarhus Havn fornemt besøg i form af hr. og fru vandrefalk, som indfandt sig i vandrefalkekassen over for DLG-bygningen: Fantastisk!
Vi er netop her og nu vidne til, at hannen præsenterer den kommende bolig for hunnen. Og så håber vi, at de to fugle danner par for livet, som det er normalt for vandrefalk. Dette øjeblik har vi ventet på i flere år! Jeg håber, I vil følge med i livet omkring redekassen og meget gerne meddele jeres iagttagelser og kommentarer.
En vandrefalk (hun), ringmærket som unge af Jacob Sterup (AU) i redekassen på Aarhus Havn d. 30/5 2021, blev fundet død d. 31/1 2025 ved Färlöv nær Kristianstad i Skåne, ca. 240 km øst for mærkningsstedet. Vandrefalken blev altså ca. 3 år og 8 måneder. Vi må håbe, hun nåede at yngle et par gange.
Laursen, J. T. (2020): ØBF's Projekt Vandrefalk i Østjylland - www.gejrfuglen.dk Publiceret d. 27. nov. 2024 Der bliver desværre ikke noget ØBF-julemøde i år. Bestyrelsen har ikke kunnet mobilisere det fornødne initiativ, og hen over vinteren vil vi overveje, hvorvidt ØBF skal afvikles eller videreføres i begrænset omfang. Der vil komme nærmere udspil om disse overvejelser i løbet af det nye år. Med ønsket om en Glædelig Jul og et Godt Nytår 2025. Red. Gejrfuglen Publiceret d. 29. juni 2024 Jørgen Terp Laursen
Den 26. juni 2024 tog Gert Rosenlund og undertegnede på natravnetur til Midtjylland. Vejret var perfekt til eftersøgning af arten - vindstille, meget varmt og dermed optimalt for natinsekter. Men hvor skulle vi tage hen? Der var flere valgmuligheder, jvf. Dofbasen, hvor der oftest kun er rapporteret 1-2 fugle pr. lokalitet. Vi fandt et fantastisk sted på adressen: Store Bredlundvej 18, Bryrup. Her gjorde vi kl. ca. 22 holdt ved et stort åbent lyngareal med spredte, især fyrretræer, omgivet af nåletræsplantage. Den smukke, blodrøde til orange sol var ved at forsvinde bag træerne - et flot syn. Vi gik ca. 25 m væk fra asfaltvejen og satte os i kanten af plantagen i medbragte stole med udsigt over området. Vi var næsten forskånet for myg, men skovmyrerne var sure på os. Så ventede vi, og overraskende nok registrerede vi hverken misteldrossel eller hedelærke, som burde være her, men hørte dog skovpiber. En flok på mere end 40 krondyr kom frem fra skovbrynet, og især kalvene var meget aktive og sprang omkring, mens de voksne græssede roligt. Lidt efter kom yderligere 10 krondyr til.
Kl. 22.50 hørte vi den første natravn. Senere hørte vi 2-3 mere - i forskellige retninger og nogle gange på samme tid. Status: 3-4 natravne hørt mellem kl. 22.50 og 23.30. Så det var en meget vellykket tur. Jeg vil anbefale at besøge lokaliteten - nu har I også adressen: Omtrent midt mellem Lille Hjøllund og Gl. Hampen kører du mod øst ad Store Bredlundvej mod Vrads. Når du på din venstre side ser det store åbne areal, er du fremme ved observationsstedet. Den danske ynglebestand er estimeret til ca. 550-600 par.
Dofbasen [2024]: Natravn (Caprimulgus europaeus) - dofbasen.dk Publiceret d. 20. jan. 2024 Søren Tolsgaard Ølst Bakker er et særpræget bakkelandskab bestående af fossilrigt plastisk ler, som er blevet anvendt til produktion af de såkaldte Lecakugler. Produktionen på fabrikken ved Ølst blev indstillet i 2011, mens fabrikken ved Hinge lidt vest herfor stadig er i gang. I de senere år er området blevet anvendt til den massive deponering af affald, som nu er helt ude af kontrol. Drøje kampe om håndtering og ansvar vil givetvis finde sted i den kommende tid, lige nu vil redaktionen blot gøre opmærksom på, at ØBF sonderede området og rapporterede herom i Gejrfuglen for 19 år siden.
Hadsten Lokalarkiv [1953-54]: Leca-biler på Randersvej med det nye Lecaværk i baggrunden - arkiv.dk Lauridsen, J. B. (2011): Leca-værk i Ølst indstiller produktionen - stiften.dk Møller, J. W. (2024): Stiften mener: Paustian og Nordic Waste er same shit - ulækkert, når ejerne lader datterselskaber gå konkurs for at redde deres egen røv - stiften.dk Olsen, T. L. (2024): Oliemilliardæren med hang til luksusbiler: Hvem er Nordic Wastes tavse hovedejer? - dr.dk Randers Netavis (2019): Fra råstofgrav til natur! - randers-netavis.dk Schnetler, I & L. Skipper (2005): Geologi og fossiler i Ølst Bakker - Gejrfuglen 41, 1: 32-43 Trolle, J. S. & J. U. Hollingdale (2024): Erhvervsminister i frontalangreb på Nordic Waste: 'En skamplet på den grønne omstilling' - dr.dk Publiceret d. 1. dec. 2023 Kraftigt snevejr natten til d. 30 nov. medvirkede nok til, der kun var 14 deltagere i julemødet, som dog forløb i god ro og orden - same procedure as last year...
Publiceret d. 14. okt. 2023 Jørgen Terp Laursen
D. 15. sept. 2023 fandt jeg en sumpgræshoppe (Stetophyma grossum) på en fugtig, vegetationsrig eng ved Salten Å i Midtjylland, hvor jeg også tidligere har set den et par gange.
”Den er ikke egentligt sjælden, men oftest i natur af en vis kvalitet på fugtige steder. Den er ligeglad med pH: Jeg har set den i stort tal både på Sphagnum-hængesæk under udvikling mod højmose, og i ekstremrigkær med Rust-Skæne, Butblomstret Siv og Melet Kodriver, den trives dog også fint i mere almindelige natur-enge, jeg har endda set den på noget der mere lignede våd brakmark, men det er ikke det normale, og der var bedre natur i nærheden, hvor den sikkert har spredt sig fra. Det er en af mine yndlingsgræshopper, da det er den eneste, der stadig synger: I mine unge dage lavede næsten alle græshoppearter lyd, men alle andre er holdt op, det skyldes sikkert noget med chem-trails eller jordstråler ...” Tak til Jan Fischer Rasmussen. Naturbasen [2023]: Sumpgræshoppe - naturbasen.dk Publiceret d. 1. juni 2023 Jørgen Terp Laursen
Den 31. maj blev tre grupper af skælrod (Lathraea squamaria) på henholdsvis 10, 12 og 14 individer, omkring 10-18 cm høje, optalt i Brabrand Skov. De står i et 3 m² stort område ca. 6 m fra det sydlige skovbryn og lidt vest for sydlig indgang til skoven.
Omkring dette fundsted står der tre mere end 100 år gamle træer (eg, bøg, kastanje). Samme sted to næsten udgåede ædelgraner og flere mindre ahorn, alm. elm og navr. Vedbend blev set på det store kastanjetræ og i skovbunden. Skovbunden er domineret af hvid anemone og især af vorterod. Som helhed et skyggefuldt sted i en gammel løvskov. I dag fandt jeg som ”nye” arter i skoven: kost-fuglemælk, feber-nellikerod og smalbladet mangeløv. Og min "gode ven" rødstjerten sang igen for mig, da jeg ankom til skoven.
Kontakt forfatteren |
|
|